James (Danish)

1

1:1b.JAM.001.001 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

1:2b.JAM.001.002 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,

1:3b.JAM.001.003 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

1:4b.JAM.001.004 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.

1:5b.JAM.001.005 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.

1:6b.JAM.001.006 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

1:7b.JAM.001.007 Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren,

1:8b.JAM.001.008 en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

1:9b.JAM.001.009 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

1:10b.JAM.001.010 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

1:11b.JAM.001.011 Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

1:12b.JAM.001.012 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

1:13b.JAM.001.013 Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

1:14b.JAM.001.014 men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring;

1:15b.JAM.001.015 derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.

1:16b.JAM.001.016 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

1:17b.JAM.001.017 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

1:18b.JAM.001.018 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

1:19b.JAM.001.019 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

1:20b.JAM.001.020 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

1:21b.JAM.001.021 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.

1:22b.JAM.001.022 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

1:23b.JAM.001.023 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

1:24b.JAM.001.024 thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.

1:25b.JAM.001.025 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

1:26b.JAM.001.026 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

1:27b.JAM.001.027 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

2

2:1b.JAM.002.001 Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!

2:2b.JAM.002.002 Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,

2:3b.JAM.002.003 og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:

2:4b.JAM.002.004 ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?

2:5b.JAM.002.005 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?

2:6b.JAM.002.006 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?

2:7b.JAM.002.007 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?

2:8b.JAM.002.008 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;

2:9b.JAM.002.009 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.

2:10b.JAM.002.010 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.

2:11b.JAM.002.011 Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.

2:12b.JAM.002.012 Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.

2:13b.JAM.002.013 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.

2:14b.JAM.002.014 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?

2:15b.JAM.002.015 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,

2:16b.JAM.002.016 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?

2:17b.JAM.002.017 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.

2:18b.JAM.002.018 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.

2:19b.JAM.002.019 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.

2:20b.JAM.002.020 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?

2:21b.JAM.002.021 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?

2:22b.JAM.002.022 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,

2:23b.JAM.002.023 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.

2:24b.JAM.002.024 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.

2:25b.JAM.002.025 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?

2:26b.JAM.002.026 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.

3

3:1b.JAM.003.001 Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide, at vi skulle få en desto tungere Dom.

3:2b.JAM.003.002 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme.

3:3b.JAM.003.003 Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.

3:4b.JAM.003.004 Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.

3:5b.JAM.003.005 Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!

3:6b.JAM.003.006 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

3:7b.JAM.003.007 Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;

3:8b.JAM.003.008 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.

3:9b.JAM.003.009 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.

3:10b.JAM.003.010 Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være så.

3:11b.JAM.003.011 Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?

3:12b.JAM.003.012 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.

3:13b.JAM.003.013 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!

3:14b.JAM.003.014 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

3:15b.JAM.003.015 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;

3:16b.JAM.003.016 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.

3:17b.JAM.003.017 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.

3:18b.JAM.003.018 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.

4

4:1b.JAM.004.001 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

4:2b.JAM.004.002 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

4:3b.JAM.004.003 I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

4:4b.JAM.004.004 I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

4:5b.JAM.004.005 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.

4:6b.JAM.004.006 Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."

4:7b.JAM.004.007 Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;

4:8b.JAM.004.008 holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

4:9b.JAM.004.009 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

4:10b.JAM.004.010 Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.

4:11b.JAM.004.011 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

4:12b.JAM.004.012 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

4:13b.JAM.004.013 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,

4:14b.JAM.004.014 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

4:15b.JAM.004.015 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

4:16b.JAM.004.016 Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.

4:17b.JAM.004.017 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

5

5:1b.JAM.005.001 Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.

5:2b.JAM.005.002 Eders Rigdom er rådnet, og eders Klæder er mølædte;

5:3b.JAM.005.003 eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.

5:4b.JAM.005.004 Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

5:5b.JAM.005.005 I levede i Vellevned på Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som på en Slagtedag.

5:6b.JAM.005.006 I domfældte, I dræbte den retfærdige; han står eder ikke imod.

5:7b.JAM.005.007 Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn.

5:8b.JAM.005.008 Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.

5:9b.JAM.005.009 Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren står for Døren.

5:10b.JAM.005.010 Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.

5:11b.JAM.005.011 Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såre medlidende og barmhjertig.

5:12b.JAM.005.012 Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.

5:13b.JAM.005.013 Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

5:14b.JAM.005.014 Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.

5:15b.JAM.005.015 Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.

5:16b.JAM.005.016 Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, når den er alvorlig.

5:17b.JAM.005.017 Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden i tre År og seks Måneder.

5:18b.JAM.005.018 Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.

5:19b.JAM.005.019 Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,

5:20b.JAM.005.020 han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han Frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.