2 Thessalonians (Danish)
Seinna Tessalónikubrævið
1
1:1b.2TH.001.001 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
1:2b.2TH.001.002 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
1:3b.2TH.001.003 Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,
1:4b.2TH.001.004 så at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstå,
1:5b.2TH.001.005 et Bevis på Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I også lide;
1:6b.2TH.001.006 hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,
1:7b.2TH.001.007 og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Åbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
1:8b.2TH.001.008 med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
1:9b.2TH.001.009 de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed.
1:10b.2TH.001.010 når han kommer for på hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder.
1:11b.2TH.001.011 Derfor bede vi også altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning,
1:12b.2TH.001.012 for at vor Herres Jesu Navn må herliggøres i eder, og I i ham. efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nåde.
2
2:1b.2TH.002.001 Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
2:2b.2TH.002.002 at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden.
2:3b.2TH.002.003 Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,
2:4b.2TH.002.004 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
2:5b.2TH.002.005 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
2:6b.2TH.002.006 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid.
2:7b.2TH.002.007 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen
2:8b.2TH.002.008 og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,
2:9b.2TH.002.009 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
2:10b.2TH.002.010 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.
2:11b.2TH.002.011 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen,
2:12b.2TH.002.012 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
2:13b.2TH.002.013 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,
2:14b.2TH.002.014 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
2:15b.2TH.002.015 Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
2:16b.2TH.002.016 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde,
2:17b.2TH.002.017 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
3
3:1b.2TH.003.001 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og forherliges ligesom hos eder,
3:2b.2TH.003.002 og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
3:3b.2TH.003.003 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
3:4b.2TH.003.004 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville gøre, hvad vi byde.
3:5b.2TH.003.005 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
3:6b.2TH.003.006 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
3:7b.2TH.003.007 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
3:8b.2TH.003.008 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at være nogen af eder til Byrde.
3:9b.2TH.003.009 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
3:10b.2TH.003.010 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!
3:11b.2TH.003.011 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
3:12b.2TH.003.012 Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.
3:13b.2TH.003.013 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
3:14b.2TH.003.014 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!
3:15b.2TH.003.015 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en Broder!
3:16b.2TH.003.016 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Måder! Herren være med eder alle!
3:17b.2TH.003.017 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Således skriver jeg.
3:18b.2TH.003.018 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!
- Holder of rights
- Multilingual Bible Corpus
- Citation Suggestion for this Object
- TextGrid Repository (2025). Danish Collection. 2 Thessalonians (Danish). 2 Thessalonians (Danish). Multilingual Parallel Bible Corpus. Multilingual Bible Corpus. https://hdl.handle.net/21.11113/0000-0016-9305-C