Ephesians (Danish)

1

1:1b.EPH.001.001 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:

1:2b.EPH.001.002 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

1:3b.EPH.001.003 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,

1:4b.EPH.001.004 ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,

1:5b.EPH.001.005 idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,

1:6b.EPH.001.006 til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede,

1:7b.EPH.001.007 i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom,

1:8b.EPH.001.008 som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,

1:9b.EPH.001.009 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,

1:10b.EPH.001.010 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham,

1:11b.EPH.001.011 i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,

1:12b.EPH.001.012 for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus,

1:13b.EPH.001.013 i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd,

1:14b.EPH.001.014 som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed.

1:15b.EPH.001.015 derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,

1:16b.EPH.001.016 ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,

1:17b.EPH.001.017 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,

1:18b.EPH.001.018 gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

1:19b.EPH.001.019 og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,

1:20b.EPH.001.020 som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,

1:21b.EPH.001.021 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende,

1:22b.EPH.001.022 og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,

1:23b.EPH.001.023 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

2

2:1b.EPH.002.001 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,

2:2b.EPH.002.002 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,

2:3b.EPH.002.003 iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,

2:4b.EPH.002.004 men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,

2:5b.EPH.002.005 også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!

2:6b.EPH.002.006 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,

2:7b.EPH.002.007 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.

2:8b.EPH.002.008 Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

2:9b.EPH.002.009 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.

2:10b.EPH.002.010 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

2:11b.EPH.002.011 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,

2:12b.EPH.002.012 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.

2:13b.EPH.002.013 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.

2:14b.EPH.002.014 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,

2:15b.EPH.002.015 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred

2:16b.EPH.002.016 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.

2:17b.EPH.002.017 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.

2:18b.EPH.002.018 Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.

2:19b.EPH.002.019 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,

2:20b.EPH.002.020 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,

2:21b.EPH.002.021 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,

2:22b.EPH.002.022 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

3

3:1b.EPH.003.001 Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger,

3:2b.EPH.003.002 om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder,

3:3b.EPH.003.003 at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet,

3:4b.EPH.003.004 hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed,

3:5b.EPH.003.005 som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden:

3:6b.EPH.003.006 nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,

3:7b.EPH.003.007 hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft.

3:8b.EPH.003.008 Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom

3:9b.EPH.003.009 og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting,

3:10b.EPH.003.010 for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,

3:11b.EPH.003.011 efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre,

3:12b.EPH.003.012 i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham.

3:13b.EPH.003.013 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

3:14b.EPH.003.014 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,

3:15b.EPH.003.015 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn,

3:16b.EPH.003.016 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;

3:17b.EPH.003.017 at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,

3:18b.EPH.003.018 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,

3:19b.EPH.003.019 og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

3:20b.EPH.003.020 Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,

3:21b.EPH.003.021 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

4

4:1b.EPH.004.001 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

4:2b.EPH.004.002 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed

4:3b.EPH.004.003 og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;

4:4b.EPH.004.004 eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;

4:5b.EPH.004.005 een Herre, een Tro, een Dåb,

4:6b.EPH.004.006 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

4:7b.EPH.004.007 Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.

4:8b.EPH.004.008 Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."

4:9b.EPH.004.009 Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.

4:10b.EPH.004.010 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

4:11b.EPH.004.011 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

4:12b.EPH.004.012 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

4:13b.EPH.004.013 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,

4:14b.EPH.004.014 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

4:15b.EPH.004.015 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

4:16b.EPH.004.016 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

4:17b.EPH.004.017 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

4:18b.EPH.004.018 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

4:19b.EPH.004.019 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

4:20b.EPH.004.020 Men I have ikke således lært Kristus,

4:21b.EPH.004.021 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,

4:22b.EPH.004.022 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

4:23b.EPH.004.023 men fornyes i eders Sinds Ånd

4:24b.EPH.004.024 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

4:25b.EPH.004.025 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

4:26b.EPH.004.026 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;

4:27b.EPH.004.027 giver ikke heller Djævelen Rum!

4:28b.EPH.004.028 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

4:29b.EPH.004.029 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;

4:30b.EPH.004.030 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

4:31b.EPH.004.031 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

4:32b.EPH.004.032 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

5

5:1b.EPH.005.001 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

5:2b.EPH.005.002 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

5:3b.EPH.005.003 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,

5:4b.EPH.005.004 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

5:5b.EPH.005.005 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.

5:6b.EPH.005.006 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.

5:7b.EPH.005.007 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!

5:8b.EPH.005.008 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;

5:9b.EPH.005.009 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

5:10b.EPH.005.010 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

5:11b.EPH.005.011 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

5:12b.EPH.005.012 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

5:13b.EPH.005.013 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.

5:14b.EPH.005.014 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"

5:15b.EPH.005.015 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

5:16b.EPH.005.016 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

5:17b.EPH.005.017 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

5:18b.EPH.005.018 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,

5:19b.EPH.005.019 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

5:20b.EPH.005.020 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

5:21b.EPH.005.021 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

5:22b.EPH.005.022 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;

5:23b.EPH.005.023 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

5:24b.EPH.005.024 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.

5:25b.EPH.005.025 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

5:26b.EPH.005.026 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

5:27b.EPH.005.027 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.

5:28b.EPH.005.028 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

5:29b.EPH.005.029 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.

5:30b.EPH.005.030 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.

5:31b.EPH.005.031 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

5:32b.EPH.005.032 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.

5:33b.EPH.005.033 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

6

6:1b.EPH.006.001 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

6:2b.EPH.006.002 "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse,

6:3b.EPH.006.003 "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."

6:4b.EPH.006.004 Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

6:5b.EPH.006.005 I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;

6:6b.EPH.006.006 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,

6:7b.EPH.006.007 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,

6:8b.EPH.006.008 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.

6:9b.EPH.006.009 Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

6:10b.EPH.006.010 For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

6:11b.EPH.006.011 Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

6:12b.EPH.006.012 Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.

6:13b.EPH.006.013 Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.

6:14b.EPH.006.014 Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.

6:15b.EPH.006.015 Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;

6:16b.EPH.006.016 og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,

6:17b.EPH.006.017 og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,

6:18b.EPH.006.018 idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

6:19b.EPH.006.019 også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,

6:20b.EPH.006.020 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

6:21b.EPH.006.021 Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt;

6:22b.EPH.006.022 ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

6:23b.EPH.006.023 Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!

6:24b.EPH.006.024 Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!