Mark (Danish)

1

1:1b.MAR.001.001 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,

1:2b.MAR.001.002 som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

1:3b.MAR.001.003 Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

1:4b.MAR.001.004 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.

1:5b.MAR.001.005 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder

1:6b.MAR.001.006 Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

1:7b.MAR.001.007 Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

1:8b.MAR.001.008 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."

1:9b.MAR.001.009 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

1:10b.MAR.001.010 Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;

1:11b.MAR.001.011 og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

1:12b.MAR.001.012 Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.

1:13b.MAR.001.013 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

1:14b.MAR.001.014 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

1:15b.MAR.001.015 og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"

1:16b.MAR.001.016 Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

1:17b.MAR.001.017 Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."

1:18b.MAR.001.018 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

1:19b.MAR.001.019 Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

1:20b.MAR.001.020 og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

1:21b.MAR.001.021 Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

1:22b.MAR.001.022 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

1:23b.MAR.001.023 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt

1:24b.MAR.001.024 og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

1:25b.MAR.001.025 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"

1:26b.MAR.001.026 Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.

1:27b.MAR.001.027 Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."

1:28b.MAR.001.028 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

1:29b.MAR.001.029 Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

1:30b.MAR.001.030 Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

1:31b.MAR.001.031 og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

1:32b.MAR.001.032 Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,

1:33b.MAR.001.033 og hele Byen var forsamlet foran Døren.

1:34b.MAR.001.034 Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

1:35b.MAR.001.035 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:

1:36b.MAR.001.036 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

1:37b.MAR.001.037 Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."

1:38b.MAR.001.038 Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."

1:39b.MAR.001.039 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

1:40b.MAR.001.040 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."

1:41b.MAR.001.041 Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"

1:42b.MAR.001.042 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

1:43b.MAR.001.043 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt

1:44b.MAR.001.044 og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"

1:45b.MAR.001.045 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

2

2:1b.MAR.002.001 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.

2:2b.MAR.002.002 Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.

2:3b.MAR.002.003 Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire.

2:4b.MAR.002.004 Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.

2:5b.MAR.002.005 Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte."

2:6b.MAR.002.006 Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:

2:7b.MAR.002.007 "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?"

2:8b.MAR.002.008 Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?

2:9b.MAR.002.009 Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?

2:10b.MAR.002.010 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne:

2:11b.MAR.002.011 "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!"

2:12b.MAR.002.012 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."

2:13b.MAR.002.013 Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.

2:14b.MAR.002.014 Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.

2:15b.MAR.002.015 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også

2:16b.MAR.002.016 nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!"

2:17b.MAR.002.017 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere."

2:18b.MAR.002.018 Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?"

2:19b.MAR.002.019 Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste.

2:20b.MAR.002.020 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag.

2:21b.MAR.002.021 Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.

2:22b.MAR.002.022 Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"

2:23b.MAR.002.023 Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.

2:24b.MAR.002.024 Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?"

2:25b.MAR.002.025 Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?

2:26b.MAR.002.026 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?"

2:27b.MAR.002.027 Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.

2:28b.MAR.002.028 Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."

3

3:1b.MAR.003.001 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.

3:2b.MAR.003.002 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.

3:3b.MAR.003.003 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"

3:4b.MAR.003.004 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.

3:5b.MAR.003.005 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.

3:6b.MAR.003.006 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

3:7b.MAR.003.007 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa

3:8b.MAR.003.008 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.

3:9b.MAR.003.009 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.

3:10b.MAR.003.010 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.

3:11b.MAR.003.011 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."

3:12b.MAR.003.012 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.

3:13b.MAR.003.013 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.

3:14b.MAR.003.014 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike

3:15b.MAR.003.015 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.

3:16b.MAR.003.016 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;

3:17b.MAR.003.017 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;

3:18b.MAR.003.018 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren

3:19b.MAR.003.019 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

3:20b.MAR.003.020 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.

3:21b.MAR.003.021 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."

3:22b.MAR.003.022 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"

3:23b.MAR.003.023 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?

3:24b.MAR.003.024 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.

3:25b.MAR.003.025 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.

3:26b.MAR.003.026 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.

3:27b.MAR.003.027 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.

3:28b.MAR.003.028 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

3:29b.MAR.003.029 men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd."

3:30b.MAR.003.030 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."

3:31b.MAR.003.031 Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.

3:32b.MAR.003.032 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."

3:33b.MAR.003.033 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"

3:34b.MAR.003.034 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

3:35b.MAR.003.035 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."

4

4:1b.MAR.004.001 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.

4:2b.MAR.004.002 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:

4:3b.MAR.004.003 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.

4:4b.MAR.004.004 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.

4:5b.MAR.004.005 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

4:6b.MAR.004.006 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

4:7b.MAR.004.007 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

4:8b.MAR.004.008 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

4:9b.MAR.004.009 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"

4:10b.MAR.004.010 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.

4:11b.MAR.004.011 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,

4:12b.MAR.004.012 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "

4:13b.MAR.004.013 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?

4:14b.MAR.004.014 Sædemanden sår Ordet.

4:15b.MAR.004.015 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem.

4:16b.MAR.004.016 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;

4:17b.MAR.004.017 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.

4:18b.MAR.004.018 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet

4:19b.MAR.004.019 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt.

4:20b.MAR.004.020 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

4:21b.MAR.004.021 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?

4:22b.MAR.004.022 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.

4:23b.MAR.004.023 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

4:24b.MAR.004.024 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.

4:25b.MAR.004.025 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."

4:26b.MAR.004.026 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden

4:27b.MAR.004.027 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

4:28b.MAR.004.028 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;

4:29b.MAR.004.029 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."

4:30b.MAR.004.030 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?

4:31b.MAR.004.031 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,

4:32b.MAR.004.032 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."

4:33b.MAR.004.033 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

4:34b.MAR.004.034 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.

4:35b.MAR.004.035 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"

4:36b.MAR.004.036 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.

4:37b.MAR.004.037 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.

4:38b.MAR.004.038 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"

4:39b.MAR.004.039 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.

4:40b.MAR.004.040 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"

4:41b.MAR.004.041 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"

5

5:1b.MAR.005.001 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

5:2b.MAR.005.002 Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.

5:3b.MAR.005.003 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

5:4b.MAR.005.004 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

5:5b.MAR.005.005 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.

5:6b.MAR.005.006 Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

5:7b.MAR.005.007 og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."

5:8b.MAR.005.008 Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"

5:9b.MAR.005.009 Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."

5:10b.MAR.005.010 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

5:11b.MAR.005.011 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

5:12b.MAR.005.012 og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."

5:13b.MAR.005.013 Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen

5:14b.MAR.005.014 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

5:15b.MAR.005.015 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

5:16b.MAR.005.016 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

5:17b.MAR.005.017 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

5:18b.MAR.005.018 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

5:19b.MAR.005.019 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."

5:20b.MAR.005.020 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

5:21b.MAR.005.021 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

5:22b.MAR.005.022 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

5:23b.MAR.005.023 Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"

5:24b.MAR.005.024 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

5:25b.MAR.005.025 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

5:26b.MAR.005.026 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

5:27b.MAR.005.027 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

5:28b.MAR.005.028 Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."

5:29b.MAR.005.029 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

5:30b.MAR.005.030 Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"

5:31b.MAR.005.031 Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"

5:32b.MAR.005.032 Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.

5:33b.MAR.005.033 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

5:34b.MAR.005.034 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"

5:35b.MAR.005.035 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"

5:36b.MAR.005.036 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"

5:37b.MAR.005.037 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

5:38b.MAR.005.038 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

5:39b.MAR.005.039 Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."

5:40b.MAR.005.040 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.

5:41b.MAR.005.041 Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"

5:42b.MAR.005.042 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede

5:43b.MAR.005.043 Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.

6

6:1b.MAR.006.001 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

6:2b.MAR.006.002 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!

6:3b.MAR.006.003 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.

6:4b.MAR.006.004 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."

6:5b.MAR.006.005 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem

6:6b.MAR.006.006 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

6:7b.MAR.006.007 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

6:8b.MAR.006.008 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

6:9b.MAR.006.009 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"

6:10b.MAR.006.010 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.

6:11b.MAR.006.011 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

6:12b.MAR.006.012 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

6:13b.MAR.006.013 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

6:14b.MAR.006.014 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."

6:15b.MAR.006.015 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."

6:16b.MAR.006.016 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."

6:17b.MAR.006.017 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.

6:18b.MAR.006.018 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."

6:19b.MAR.006.019 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.

6:20b.MAR.006.020 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.

6:21b.MAR.006.021 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,

6:22b.MAR.006.022 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."

6:23b.MAR.006.023 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."

6:24b.MAR.006.024 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."

6:25b.MAR.006.025 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."

6:26b.MAR.006.026 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:

6:27b.MAR.006.027 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved

6:28b.MAR.006.028 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

6:29b.MAR.006.029 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

6:30b.MAR.006.030 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

6:31b.MAR.006.031 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.

6:32b.MAR.006.032 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

6:33b.MAR.006.033 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.

6:34b.MAR.006.034 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

6:35b.MAR.006.035 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.

6:36b.MAR.006.036 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."

6:37b.MAR.006.037 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"

6:38b.MAR.006.038 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."

6:39b.MAR.006.039 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.

6:40b.MAR.006.040 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.

6:41b.MAR.006.041 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

6:42b.MAR.006.042 Og de spiste alle og bleve mætte.

6:43b.MAR.006.043 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.

6:44b.MAR.006.044 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

6:45b.MAR.006.045 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.

6:46b.MAR.006.046 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.

6:47b.MAR.006.047 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.

6:48b.MAR.006.048 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.

6:49b.MAR.006.049 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

6:50b.MAR.006.050 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"

6:51b.MAR.006.051 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

6:52b.MAR.006.052 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet

6:53b.MAR.006.053 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

6:54b.MAR.006.054 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.

6:55b.MAR.006.055 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.

6:56b.MAR.006.056 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.

7

7:1b.MAR.007.001 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

7:2b.MAR.007.002 Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

7:3b.MAR.007.003 thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;

7:4b.MAR.007.004 og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,

7:5b.MAR.007.005 så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"

7:6b.MAR.007.006 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

7:7b.MAR.007.007 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

7:8b.MAR.007.008 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."

7:9b.MAR.007.009 Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

7:10b.MAR.007.010 Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".

7:11b.MAR.007.011 Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"

7:12b.MAR.007.012 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,

7:13b.MAR.007.013 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."

7:14b.MAR.007.014 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!

7:15b.MAR.007.015 Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

7:16b.MAR.007.016 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

7:17b.MAR.007.017 Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

7:18b.MAR.007.018 Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?

7:19b.MAR.007.019 Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."

7:20b.MAR.007.020 Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.

7:21b.MAR.007.021 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,

7:22b.MAR.007.022 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;

7:23b.MAR.007.023 alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."

7:24b.MAR.007.024 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;

7:25b.MAR.007.025 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;

7:26b.MAR.007.026 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.

7:27b.MAR.007.027 Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

7:28b.MAR.007.028 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."

7:29b.MAR.007.029 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"

7:30b.MAR.007.030 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.

7:31b.MAR.007.031 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

7:32b.MAR.007.032 Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.

7:33b.MAR.007.033 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

7:34b.MAR.007.034 og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!

7:35b.MAR.007.035 Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.

7:36b.MAR.007.036 Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

7:37b.MAR.007.037 Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."

8

8:1b.MAR.008.001 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

8:2b.MAR.008.002 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

8:3b.MAR.008.003 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."

8:4b.MAR.008.004 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"

8:5b.MAR.008.005 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."

8:6b.MAR.008.006 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

8:7b.MAR.008.007 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

8:8b.MAR.008.008 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

8:9b.MAR.008.009 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

8:10b.MAR.008.010 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

8:11b.MAR.008.011 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

8:12b.MAR.008.012 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"

8:13b.MAR.008.013 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

8:14b.MAR.008.014 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

8:15b.MAR.008.015 Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"

8:16b.MAR.008.016 Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."

8:17b.MAR.008.017 Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?

8:18b.MAR.008.018 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

8:19b.MAR.008.019 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."

8:20b.MAR.008.020 "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."

8:21b.MAR.008.021 Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"

8:22b.MAR.008.022 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

8:23b.MAR.008.023 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

8:24b.MAR.008.024 Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."

8:25b.MAR.008.025 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

8:26b.MAR.008.026 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."

8:27b.MAR.008.027 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"

8:28b.MAR.008.028 Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."

8:29b.MAR.008.029 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."

8:30b.MAR.008.030 Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

8:31b.MAR.008.031 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

8:32b.MAR.008.032 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

8:33b.MAR.008.033 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

8:34b.MAR.008.034 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

8:35b.MAR.008.035 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

8:36b.MAR.008.036 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

8:37b.MAR.008.037 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

8:38b.MAR.008.038 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."

9

9:1b.MAR.009.001 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."

9:2b.MAR.009.002 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.

9:3b.MAR.009.003 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.

9:4b.MAR.009.004 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

9:5b.MAR.009.005 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."

9:6b.MAR.009.006 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

9:7b.MAR.009.007 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"

9:8b.MAR.009.008 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.

9:9b.MAR.009.009 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

9:10b.MAR.009.010 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.

9:11b.MAR.009.011 Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"

9:12b.MAR.009.012 Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.

9:13b.MAR.009.013 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."

9:14b.MAR.009.014 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.

9:15b.MAR.009.015 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

9:16b.MAR.009.016 Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"

9:17b.MAR.009.017 Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.

9:18b.MAR.009.018 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."

9:19b.MAR.009.019 Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"

9:20b.MAR.009.020 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

9:21b.MAR.009.021 Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;

9:22b.MAR.009.022 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"

9:23b.MAR.009.023 Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."

9:24b.MAR.009.024 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"

9:25b.MAR.009.025 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"

9:26b.MAR.009.026 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."

9:27b.MAR.009.027 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

9:28b.MAR.009.028 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"

9:29b.MAR.009.029 Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."

9:30b.MAR.009.030 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

9:31b.MAR.009.031 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."

9:32b.MAR.009.032 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

9:33b.MAR.009.033 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"

9:34b.MAR.009.034 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.

9:35b.MAR.009.035 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."

9:36b.MAR.009.036 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:

9:37b.MAR.009.037 "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."

9:38b.MAR.009.038 Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."

9:39b.MAR.009.039 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.

9:40b.MAR.009.040 Thi den, som ikke er imod os, er for os.

9:41b.MAR.009.041 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

9:42b.MAR.009.042 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.

9:43b.MAR.009.043 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,

9:44b.MAR.009.044 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

9:45b.MAR.009.045 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,

9:46b.MAR.009.046 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

9:47b.MAR.009.047 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,

9:48b.MAR.009.048 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

9:49b.MAR.009.049 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)

9:50b.MAR.009.050 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"

10

10:1b.MAR.010.001 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.

10:2b.MAR.010.002 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"

10:3b.MAR.010.003 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"

10:4b.MAR.010.004 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."

10:5b.MAR.010.005 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.

10:6b.MAR.010.006 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.

10:7b.MAR.010.007 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;

10:8b.MAR.010.008 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.

10:9b.MAR.010.009 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.

10:10b.MAR.010.010 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.

10:11b.MAR.010.011 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.

10:12b.MAR.010.012 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."

10:13b.MAR.010.013 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

10:14b.MAR.010.014 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.

10:15b.MAR.010.015 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

10:16b.MAR.010.016 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.

10:17b.MAR.010.017 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

10:18b.MAR.010.018 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.

10:19b.MAR.010.019 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."

10:20b.MAR.010.020 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

10:21b.MAR.010.021 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

10:22b.MAR.010.022 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

10:23b.MAR.010.023 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"

10:24b.MAR.010.024 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!

10:25b.MAR.010.025 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

10:26b.MAR.010.026 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"

10:27b.MAR.010.027 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."

10:28b.MAR.010.028 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."

10:29b.MAR.010.029 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,

10:30b.MAR.010.030 uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.

10:31b.MAR.010.031 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."

10:32b.MAR.010.032 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham

10:33b.MAR.010.033 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;

10:34b.MAR.010.034 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."

10:35b.MAR.010.035 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."

10:36b.MAR.010.036 Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"

10:37b.MAR.010.037 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."

10:38b.MAR.010.038 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"

10:39b.MAR.010.039 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;

10:40b.MAR.010.040 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."

10:41b.MAR.010.041 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.

10:42b.MAR.010.042 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.

10:43b.MAR.010.043 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;

10:44b.MAR.010.044 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;

10:45b.MAR.010.045 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

10:46b.MAR.010.046 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.

10:47b.MAR.010.047 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"

10:48b.MAR.010.048 Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

10:49b.MAR.010.049 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."

10:50b.MAR.010.050 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.

10:51b.MAR.010.051 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"

10:52b.MAR.010.052 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.

11

11:1b.MAR.011.001 Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:

11:2b.MAR.011.002 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!

11:3b.MAR.011.003 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."

11:4b.MAR.011.004 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.

11:5b.MAR.011.005 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"

11:6b.MAR.011.006 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.

11:7b.MAR.011.007 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.

11:8b.MAR.011.008 Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.

11:9b.MAR.011.009 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!

11:10b.MAR.011.010 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"

11:11b.MAR.011.011 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.

11:12b.MAR.011.012 Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.

11:13b.MAR.011.013 Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.

11:14b.MAR.011.014 Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det.

11:15b.MAR.011.015 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

11:16b.MAR.011.016 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.

11:17b.MAR.011.017 Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."

11:18b.MAR.011.018 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.

11:19b.MAR.011.019 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.

11:20b.MAR.011.020 Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.

11:21b.MAR.011.021 Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."

11:22b.MAR.011.022 Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!

11:23b.MAR.011.023 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.

11:24b.MAR.011.024 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.

11:25b.MAR.011.025 Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.

11:26b.MAR.011.026 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"

11:27b.MAR.011.027 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.

11:28b.MAR.011.028 Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"

11:29b.MAR.011.029 Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

11:30b.MAR.011.030 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"

11:31b.MAR.011.031 Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?

11:32b.MAR.011.032 Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.

11:33b.MAR.011.033 Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."

12

12:1b.MAR.012.001 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

12:2b.MAR.012.002 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.

12:3b.MAR.012.003 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

12:4b.MAR.012.004 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.

12:5b.MAR.012.005 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.

12:6b.MAR.012.006 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."

12:7b.MAR.012.007 Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."

12:8b.MAR.012.008 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.

12:9b.MAR.012.009 Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.

12:10b.MAR.012.010 Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

12:11b.MAR.012.011 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."

12:12b.MAR.012.012 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.

12:13b.MAR.012.013 Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.

12:14b.MAR.012.014 Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"

12:15b.MAR.012.015 Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."

12:16b.MAR.012.016 Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."

12:17b.MAR.012.017 Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.

12:18b.MAR.012.018 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:

12:19b.MAR.012.019 "Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.

12:20b.MAR.012.020 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.

12:21b.MAR.012.021 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.

12:22b.MAR.012.022 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.

12:23b.MAR.012.023 I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."

12:24b.MAR.012.024 Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?

12:25b.MAR.012.025 Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.

12:26b.MAR.012.026 Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?

12:27b.MAR.012.027 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."

12:28b.MAR.012.028 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"

12:29b.MAR.012.029 Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;

12:30b.MAR.012.030 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.

12:31b.MAR.012.031 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."

12:32b.MAR.012.032 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.

12:33b.MAR.012.033 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."

12:34b.MAR.012.034 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.

12:35b.MAR.012.035 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?

12:36b.MAR.012.036 David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

12:37b.MAR.012.037 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.

12:38b.MAR.012.038 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene

12:39b.MAR.012.039 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;

12:40b.MAR.012.040 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."

12:41b.MAR.012.041 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.

12:42b.MAR.012.042 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".

12:43b.MAR.012.043 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.

12:44b.MAR.012.044 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."

13

13:1b.MAR.013.001 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"

13:2b.MAR.013.002 Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

13:3b.MAR.013.003 Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:

13:4b.MAR.013.004 "Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"

13:5b.MAR.013.005 Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"

13:6b.MAR.013.006 Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.

13:7b.MAR.013.007 Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.

13:8b.MAR.013.008 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

13:9b.MAR.013.009 Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

13:10b.MAR.013.010 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.

13:11b.MAR.013.011 Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.

13:12b.MAR.013.012 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.

13:13b.MAR.013.013 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

13:14b.MAR.013.014 Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;

13:15b.MAR.013.015 men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;

13:16b.MAR.013.016 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!

13:17b.MAR.013.017 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

13:18b.MAR.013.018 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;

13:19b.MAR.013.019 thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.

13:20b.MAR.013.020 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage

13:21b.MAR.013.021 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.

13:22b.MAR.013.022 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.

13:23b.MAR.013.023 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.

13:24b.MAR.013.024 Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,

13:25b.MAR.013.025 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.

13:26b.MAR.013.026 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

13:27b.MAR.013.027 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

13:28b.MAR.013.028 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

13:29b.MAR.013.029 Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.

13:30b.MAR.013.030 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete

13:31b.MAR.013.031 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:

13:32b.MAR.013.032 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.

13:33b.MAR.013.033 Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.

13:34b.MAR.013.034 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,

13:35b.MAR.013.035 våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;

13:36b.MAR.013.036 for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!

13:37b.MAR.013.037 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"

14

14:1b.MAR.014.001 Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.

14:2b.MAR.014.002 Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

14:3b.MAR.014.003 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.

14:4b.MAR.014.004 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?

14:5b.MAR.014.005 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.

14:6b.MAR.014.006 Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.

14:7b.MAR.014.007 De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.

14:8b.MAR.014.008 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.

14:9b.MAR.014.009 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

14:10b.MAR.014.010 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.

14:11b.MAR.014.011 Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.

14:12b.MAR.014.012 Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"

14:13b.MAR.014.013 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;

14:14b.MAR.014.014 og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

14:15b.MAR.014.015 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."

14:16b.MAR.014.016 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

14:17b.MAR.014.017 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.

14:18b.MAR.014.018 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."

14:19b.MAR.014.019 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"

14:20b.MAR.014.020 Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet

14:21b.MAR.014.021 Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."

14:22b.MAR.014.022 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."

14:23b.MAR.014.023 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.

14:24b.MAR.014.024 Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.

14:25b.MAR.014.025 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."

14:26b.MAR.014.026 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget

14:27b.MAR.014.027 Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.

14:28b.MAR.014.028 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."

14:29b.MAR.014.029 Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."

14:30b.MAR.014.030 Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."

14:31b.MAR.014.031 Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.

14:32b.MAR.014.032 Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."

14:33b.MAR.014.033 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.

14:34b.MAR.014.034 Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"

14:35b.MAR.014.035 Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.

14:36b.MAR.014.036 Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."

14:37b.MAR.014.037 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?

14:38b.MAR.014.038 Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."

14:39b.MAR.014.039 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,

14:40b.MAR.014.040 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

14:41b.MAR.014.041 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.

14:42b.MAR.014.042 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

14:43b.MAR.014.043 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.

14:44b.MAR.014.044 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"

14:45b.MAR.014.045 Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.

14:46b.MAR.014.046 Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.

14:47b.MAR.014.047 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.

14:48b.MAR.014.048 Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.

14:49b.MAR.014.049 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."

14:50b.MAR.014.050 Og de forlode ham alle og flyede.

14:51b.MAR.014.051 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;

14:52b.MAR.014.052 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.

14:53b.MAR.014.053 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.

14:54b.MAR.014.054 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.

14:55b.MAR.014.055 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.

14:56b.MAR.014.056 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.

14:57b.MAR.014.057 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:

14:58b.MAR.014.058 "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."

14:59b.MAR.014.059 Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.

14:60b.MAR.014.060 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"

14:61b.MAR.014.061 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"

14:62b.MAR.014.062 Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."

14:63b.MAR.014.063 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?

14:64b.MAR.014.064 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.

14:65b.MAR.014.065 Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.

14:66b.MAR.014.066 Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,

14:67b.MAR.014.067 og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."

14:68b.MAR.014.068 Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.

14:69b.MAR.014.069 Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."

14:70b.MAR.014.070 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."

14:71b.MAR.014.071 Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."

14:72b.MAR.014.072 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.

15

15:1b.MAR.015.001 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.

15:2b.MAR.015.002 Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."

15:3b.MAR.015.003 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.

15:4b.MAR.015.004 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"

15:5b.MAR.015.005 Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.

15:6b.MAR.015.006 Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.

15:7b.MAR.015.007 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord

15:8b.MAR.015.008 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.

15:9b.MAR.015.009 Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"

15:10b.MAR.015.010 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.

15:11b.MAR.015.011 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.

15:12b.MAR.015.012 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"

15:13b.MAR.015.013 Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"

15:14b.MAR.015.014 Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"

15:15b.MAR.015.015 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

15:16b.MAR.015.016 Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.

15:17b.MAR.015.017 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.

15:18b.MAR.015.018 Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"

15:19b.MAR.015.019 Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.

15:20b.MAR.015.020 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.

15:21b.MAR.015.021 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.

15:22b.MAR.015.022 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"

15:23b.MAR.015.023 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.

15:24b.MAR.015.024 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.

15:25b.MAR.015.025 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.

15:26b.MAR.015.026 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".

15:27b.MAR.015.027 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.

15:28b.MAR.015.028 Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."

15:29b.MAR.015.029 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;

15:30b.MAR.015.030 frels dig selv ved at stige ned af Korset!"

15:31b.MAR.015.031 Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.

15:32b.MAR.015.032 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.

15:33b.MAR.015.033 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

15:34b.MAR.015.034 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

15:35b.MAR.015.035 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."

15:36b.MAR.015.036 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."

15:37b.MAR.015.037 Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.

15:38b.MAR.015.038 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.

15:39b.MAR.015.039 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."

15:40b.MAR.015.040 Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,

15:41b.MAR.015.041 hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.

15:42b.MAR.015.042 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,)

15:43b.MAR.015.043 kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

15:44b.MAR.015.044 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,

15:45b.MAR.015.045 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.

15:46b.MAR.015.046 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.

15:47b.MAR.015.047 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.

16

16:1b.MAR.016.001 Og da Sabbaten var forbi købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.

16:2b.MAR.016.002 Og meget årle på den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var stået op.

16:3b.MAR.016.003 Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?"

16:4b.MAR.016.004 Og da de så op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor)

16:5b.MAR.016.005 Og da de kom ind i Graven, så de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes.

16:6b.MAR.016.006 Men han siger til dem: "Forfærdes ikke! I lede efter Jesus at Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham.

16:7b.MAR.016.007 Men går bort, siger til hans Disciple og til Peter at han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder."

16:8b.MAR.016.008 Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.

16:9b.MAR.016.009 Men da han var opstanden årle den første Dag i Ugen, åbenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Ånder.

16:10b.MAR.016.010 Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd.

16:11b.MAR.016.011 Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.

16:12b.MAR.016.012 Men derefter åbenbaredes han for to af dem på Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud på Landet.

16:13b.MAR.016.013 Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.

16:14b.MAR.016.014 Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.

16:15b.MAR.016.015 Og han sagde til dem: "Går ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen!

16:16b.MAR.016.016 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.

16:17b.MAR.016.017 Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger;

16:18b.MAR.016.018 de skulle tage på Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; på syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes."

16:19b.MAR.016.019 Så blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Hånd.

16:20b.MAR.016.020 Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.