Matthew (Danish)

1

1:1b.MAT.001.001 Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog.

1:2b.MAT.001.002 Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre;

1:3b.MAT.001.003 og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram;

1:4b.MAT.001.004 og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon;

1:5b.MAT.001.005 og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj;

1:6b.MAT.001.006 og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru;

1:7b.MAT.001.007 og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;

1:8b.MAT.001.008 og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;

1:9b.MAT.001.009 og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias;

1:10b.MAT.001.010 og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias;

1:11b.MAT.001.011 og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da Bortførelsen til Babylon fandt Sted.

1:12b.MAT.001.012 Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel;

1:13b.MAT.001.013 og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor;

1:14b.MAT.001.014 og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud;

1:15b.MAT.001.015 og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob;

1:16b.MAT.001.016 og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født, som kaldes Kristus.

1:17b.MAT.001.017 Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.

1:18b.MAT.001.018 Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd.

1:19b.MAT.001.019 Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.

1:20b.MAT.001.020 Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd.

1:21b.MAT.001.021 Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder."

1:22b.MAT.001.022 Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:

1:23b.MAT.001.023 "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.

1:24b.MAT.001.024 Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.

1:25b.MAT.001.025 Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.

2

2:1b.MAT.002.001 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:

2:2b.MAT.002.002 "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham."

2:3b.MAT.002.003 Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham;

2:4b.MAT.002.004 og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes.

2:5b.MAT.002.005 Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten:

2:6b.MAT.002.006 Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel."

2:7b.MAT.002.007 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.

2:8b.MAT.002.008 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Går hen og forhører eder nøje om Barnet; men når I have fundet det, da forkynder mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det."

2:9b.MAT.002.009 Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.

2:10b.MAT.002.010 Men da de så Stjernen, bleve de såre meget glade.

2:11b.MAT.002.011 Og de gik ind i Huset og så Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.

2:12b.MAT.002.012 Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.

2:13b.MAT.002.013 Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det."

2:14b.MAT.002.014 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.

2:15b.MAT.002.015 Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."

2:16b.MAT.002.016 Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise.

2:17b.MAT.002.017 Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger:

2:18b.MAT.002.018 "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."

2:19b.MAT.002.019 Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger:

2:20b.MAT.002.020 "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv."

2:21b.MAT.002.021 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.

2:22b.MAT.002.022 Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.

2:23b.MAT.002.023 Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.

3

3:1b.MAT.003.001 Men i de Dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger:

3:2b.MAT.003.002 "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær."

3:3b.MAT.003.003 Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

3:4b.MAT.003.004 Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhår og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning.

3:5b.MAT.003.005 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan.

3:6b.MAT.003.006 Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.

3:7b.MAT.003.007 Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde han til dem: "I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?

3:8b.MAT.003.008 Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,

3:9b.MAT.003.009 og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten.

3:10b.MAT.003.010 Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.

3:11b.MAT.003.011 Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild.

3:12b.MAT.003.012 Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild."

3:13b.MAT.003.013 Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham.

3:14b.MAT.003.014 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!"

3:15b.MAT.003.015 Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed." Da tilsteder han ham det.

3:16b.MAT.003.016 Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme over ham.

3:17b.MAT.003.017 Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."

4

4:1b.MAT.004.001 Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen.

4:2b.MAT.004.002 Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig.

4:3b.MAT.004.003 Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skulle blive Brød."

4:4b.MAT.004.004 Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgår igennem Guds Mund."

4:5b.MAT.004.005 Da. tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens Tinde og siger til ham:

4:6b.MAT.004.006 "Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig på Hænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten."

4:7b.MAT.004.007 Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud."

4:8b.MAT.004.008 Atter tager Djævelen ham med sig op på et såre højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham:

4:9b.MAT.004.009 "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig."

4:10b.MAT.004.010 Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."

4:11b.MAT.004.011 Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.

4:12b.MAT.004.012 Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa.

4:13b.MAT.004.013 Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne,

4:14b.MAT.004.014 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

4:15b.MAT.004.015 "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galilæa,

4:16b.MAT.004.016 det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgået et Lys."

4:17b.MAT.004.017 Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær."

4:18b.MAT.004.018 Men da han vandrede ved Galilæas Sø, så han to Brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

4:19b.MAT.004.019 Og han siger til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."

4:20b.MAT.004.020 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

4:21b.MAT.004.021 Og da han derfra gik videre, så han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte på dem.

4:22b.MAT.004.022 Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.

4:23b.MAT.004.023 Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket.

4:24b.MAT.004.024 Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Hånde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, både besatte og månesyge og værkbrudne; og han helbredte dem.

4:25b.MAT.004.025 Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra Landet hinsides Jordan.

5

5:1b.MAT.005.001 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,

5:2b.MAT.005.002 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

5:3b.MAT.005.003 "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.

5:4b.MAT.005.004 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

5:5b.MAT.005.005 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.

5:6b.MAT.005.006 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.

5:7b.MAT.005.007 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.

5:8b.MAT.005.008 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

5:9b.MAT.005.009 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

5:10b.MAT.005.010 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

5:11b.MAT.005.011 Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.

5:12b.MAT.005.012 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

5:13b.MAT.005.013 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.

5:14b.MAT.005.014 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.

5:15b.MAT.005.015 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.

5:16b.MAT.005.016 Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

5:17b.MAT.005.017 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.

5:18b.MAT.005.018 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.

5:19b.MAT.005.019 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.

5:20b.MAT.005.020 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

5:21b.MAT.005.021 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.

5:22b.MAT.005.022 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.

5:23b.MAT.005.023 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,

5:24b.MAT.005.024 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!

5:25b.MAT.005.025 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.

5:26b.MAT.005.026 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.

5:27b.MAT.005.027 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.

5:28b.MAT.005.028 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.

5:29b.MAT.005.029 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.

5:30b.MAT.005.030 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

5:31b.MAT.005.031 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.

5:32b.MAT.005.032 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.

5:33b.MAT.005.033 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

5:34b.MAT.005.034 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,

5:35b.MAT.005.035 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

5:36b.MAT.005.036 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.

5:37b.MAT.005.037 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.

5:38b.MAT.005.038 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.

5:39b.MAT.005.039 Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!

5:40b.MAT.005.040 Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!

5:41b.MAT.005.041 Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil,da gå to med ham!

5:42b.MAT.005.042 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.

5:43b.MAT.005.043 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.

5:44b.MAT.005.044 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

5:45b.MAT.005.045 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

5:46b.MAT.005.046 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?

5:47b.MAT.005.047 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?

5:48b.MAT.005.048 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

6

6:1b.MAT.006.001 Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.

6:2b.MAT.006.002 Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

6:3b.MAT.006.003 Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,

6:4b.MAT.006.004 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

6:5b.MAT.006.005 Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

6:6b.MAT.006.006 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

6:7b.MAT.006.007 Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.

6:8b.MAT.006.008 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,

6:9b.MAT.006.009 Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

6:10b.MAT.006.010 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden;

6:11b.MAT.006.011 giv os i dag vort daglige Brød:

6:12b.MAT.006.012 og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;

6:13b.MAT.006.013 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)

6:14b.MAT.006.014 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder;

6:15b.MAT.006.015 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

6:16b.MAT.006.016 Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

6:17b.MAT.006.017 Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,

6:18b.MAT.006.018 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

6:19b.MAT.006.019 Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;

6:20b.MAT.006.020 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.

6:21b.MAT.006.021 Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.

6:22b.MAT.006.022 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;

6:23b.MAT.006.023 men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

6:24b.MAT.006.024 Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

6:25b.MAT.006.025 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

6:26b.MAT.006.026 Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

6:27b.MAT.006.027 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?

6:28b.MAT.006.028 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;

6:29b.MAT.006.029 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

6:30b.MAT.006.030 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

6:31b.MAT.006.031 Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

6:32b.MAT.006.032 - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.

6:33b.MAT.006.033 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

6:34b.MAT.006.034 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

7

7:1b.MAT.007.001 Dømmer ikke,for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,

7:2b.MAT.007.002 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.

7:3b.MAT.007.003 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?

7:4b.MAT.007.004 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.

7:5b.MAT.007.005 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.

7:6b.MAT.007.006 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.

7:7b.MAT.007.007 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.

7:8b.MAT.007.008 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.

7:9b.MAT.007.009 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?

7:10b.MAT.007.010 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?

7:11b.MAT.007.011 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

7:12b.MAT.007.012 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

7:13b.MAT.007.013 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred,som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;

7:14b.MAT.007.014 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den

7:15b.MAT.007.015 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.

7:16b.MAT.007.016 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?

7:17b.MAT.007.017 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.

7:18b.MAT.007.018 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.

7:19b.MAT.007.019 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.

7:20b.MAT.007.020 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.

7:21b.MAT.007.021 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.

7:22b.MAT.007.022 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?

7:23b.MAT.007.023 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!

7:24b.MAT.007.024 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,

7:25b.MAT.007.025 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.

7:26b.MAT.007.026 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,

7:27b.MAT.007.027 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."

7:28b.MAT.007.028 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;

7:29b.MAT.007.029 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

8

8:1b.MAT.008.001 Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.

8:2b.MAT.008.002 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om du vil, så kan du rense mig."

8:3b.MAT.008.003 Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed

8:4b.MAT.008.004 Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."

8:5b.MAT.008.005 Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:

8:6b.MAT.008.006 "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."

8:7b.MAT.008.007 Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."

8:8b.MAT.008.008 Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.

8:9b.MAT.008.009 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."

8:10b.MAT.008.010 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.

8:11b.MAT.008.011 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

8:12b.MAT.008.012 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel."

8:13b.MAT.008.013 Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

8:14b.MAT.008.014 Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber.

8:15b.MAT.008.015 Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.

8:16b.MAT.008.016 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;

8:17b.MAT.008.017 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."

8:18b.MAT.008.018 Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.

8:19b.MAT.008.019 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

8:20b.MAT.008.020 Og Jesus siger til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

8:21b.MAT.008.021 Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig først at gå hen og begrave min Fader."

8:22b.MAT.008.022 Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!"

8:23b.MAT.008.023 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.

8:24b.MAT.008.024 Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

8:25b.MAT.008.025 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå."

8:26b.MAT.008.026 Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganske blikstille.

8:27b.MAT.008.027 Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"

8:28b.MAT.008.028 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej.

8:29b.MAT.008.029 Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"

8:30b.MAT.008.030 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.

8:31b.MAT.008.031 Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!"

8:32b.MAT.008.032 Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.

8:33b.MAT.008.033 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.

8:34b.MAT.008.034 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.

9

9:1b.MAT.009.001 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.

9:2b.MAT.009.002 Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig."

9:3b.MAT.009.003 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."

9:4b.MAT.009.004 Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

9:5b.MAT.009.005 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå?

9:6b.MAT.009.006 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"

9:7b.MAT.009.007 Og han stod op og gik bort til sit Hus.

9:8b.MAT.009.008 Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.

9:9b.MAT.009.009 Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.

9:10b.MAT.009.010 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.

9:11b.MAT.009.011 Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"

9:12b.MAT.009.012 Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.

9:13b.MAT.009.013 Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,"

9:14b.MAT.009.014 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"

9:15b.MAT.009.015 Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.

9:16b.MAT.009.016 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.

9:17b.MAT.009.017 Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede."

9:18b.MAT.009.018 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende."

9:19b.MAT.009.019 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

9:20b.MAT.009.020 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;

9:21b.MAT.009.021 thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst."

9:22b.MAT.009.022 Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

9:23b.MAT.009.023 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

9:24b.MAT.009.024 "Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad ham.

9:25b.MAT.009.025 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.

9:26b.MAT.009.026 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

9:27b.MAT.009.027 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"

9:28b.MAT.009.028 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!"

9:29b.MAT.009.029 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!"

9:30b.MAT.009.030 Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen få det at vide."

9:31b.MAT.009.031 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.

9:32b.MAT.009.032 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

9:33b.MAT.009.033 Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."

9:34b.MAT.009.034 Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder."

9:35b.MAT.009.035 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

9:36b.MAT.009.036 Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.

9:37b.MAT.009.037 Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;

9:38b.MAT.009.038 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst."

10

10:1b.MAT.010.001 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

10:2b.MAT.010.002 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,

10:3b.MAT.010.003 Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,

10:4b.MAT.010.004 Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

10:5b.MAT.010.005 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!

10:6b.MAT.010.006 Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!

10:7b.MAT.010.007 Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.

10:8b.MAT.010.008 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!

10:9b.MAT.010.009 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;

10:10b.MAT.010.010 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.

10:11b.MAT.010.011 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.

10:12b.MAT.010.012 Men når I gå ind i Huset, da hilser det;

10:13b.MAT.010.013 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!

10:14b.MAT.010.014 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!

10:15b.MAT.010.015 Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.

10:16b.MAT.010.016 Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

10:17b.MAT.010.017 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.

10:18b.MAT.010.018 Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.

10:19b.MAT.010.019 Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.

10:20b.MAT.010.020 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.

10:21b.MAT.010.021 Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.

10:22b.MAT.010.022 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

10:23b.MAT.010.023 Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.

10:24b.MAT.010.024 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.

10:25b.MAT.010.025 Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?

10:26b.MAT.010.026 Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

10:27b.MAT.010.027 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!

10:28b.MAT.010.028 Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede.

10:29b.MAT.010.029 Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.

10:30b.MAT.010.030 Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.

10:31b.MAT.010.031 Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

10:32b.MAT.010.032 Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.

10:33b.MAT.010.033 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.

10:34b.MAT.010.034 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.

10:35b.MAT.010.035 Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,

10:36b.MAT.010.036 og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.

10:37b.MAT.010.037 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;

10:38b.MAT.010.038 og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.

10:39b.MAT.010.039 Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

10:40b.MAT.010.040 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.

10:41b.MAT.010.041 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.

10:42b.MAT.010.042 Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."

11

11:1b.MAT.011.001 Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.

11:2b.MAT.011.002 Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:

11:3b.MAT.011.003 "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"

11:4b.MAT.011.004 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:

11:5b.MAT.011.005 blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;

11:6b.MAT.011.006 og salig er den, som ikke forarges på mig."

11:7b.MAT.011.007 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?

11:8b.MAT.011.008 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.

11:9b.MAT.011.009 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.

11:10b.MAT.011.010 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.

11:11b.MAT.011.011 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.

11:12b.MAT.011.012 Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.

11:13b.MAT.011.013 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.

11:14b.MAT.011.014 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.

11:15b.MAT.011.015 Den, som har Øren at høre med, han høre!

11:16b.MAT.011.016 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige:

11:17b.MAT.011.017 Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.

11:18b.MAT.011.018 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.

11:19b.MAT.011.019 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."

11:20b.MAT.011.020 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:

11:21b.MAT.011.021 "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.

11:22b.MAT.011.022 Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder.

11:23b.MAT.011.023 Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag.

11:24b.MAT.011.024 Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig."

11:25b.MAT.011.025 På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige.

11:26b.MAT.011.026 Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.

11:27b.MAT.011.027 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.

11:28b.MAT.011.028 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

11:29b.MAT.011.029 Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

11:30b.MAT.011.030 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."

12

12:1b.MAT.012.001 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.

12:2b.MAT.012.002 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."

12:3b.MAT.012.003 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?

12:4b.MAT.012.004 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

12:5b.MAT.012.005 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?

12:6b.MAT.012.006 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.

12:7b.MAT.012.007 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.

12:8b.MAT.012.008 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."

12:9b.MAT.012.009 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.

12:10b.MAT.012.010 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.

12:11b.MAT.012.011 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?

12:12b.MAT.012.012 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."

12:13b.MAT.012.013 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.

12:14b.MAT.012.014 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

12:15b.MAT.012.015 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

12:16b.MAT.012.016 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;

12:17b.MAT.012.017 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

12:18b.MAT.012.018 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

12:19b.MAT.012.019 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.

12:20b.MAT.012.020 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.

12:21b.MAT.012.021 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."

12:22b.MAT.012.022 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.

12:23b.MAT.012.023 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"

12:24b.MAT.012.024 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."

12:25b.MAT.012.025 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.

12:26b.MAT.012.026 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?

12:27b.MAT.012.027 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

12:28b.MAT.012.028 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.

12:29b.MAT.012.029 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.

12:30b.MAT.012.030 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

12:31b.MAT.012.031 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.

12:32b.MAT.012.032 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.

12:33b.MAT.012.033 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.

12:34b.MAT.012.034 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

12:35b.MAT.012.035 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.

12:36b.MAT.012.036 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.

12:37b.MAT.012.037 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."

12:38b.MAT.012.038 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."

12:39b.MAT.012.039 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.

12:40b.MAT.012.040 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.

12:41b.MAT.012.041 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

12:42b.MAT.012.042 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

12:43b.MAT.012.043 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.

12:44b.MAT.012.044 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.

12:45b.MAT.012.045 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."

12:46b.MAT.012.046 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.

12:47b.MAT.012.047 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."

12:48b.MAT.012.048 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"

12:49b.MAT.012.049 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

12:50b.MAT.012.050 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."

13

13:1b.MAT.013.001 På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

13:2b.MAT.013.002 Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.

13:3b.MAT.013.003 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.

13:4b.MAT.013.004 Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.

13:5b.MAT.013.005 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

13:6b.MAT.013.006 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

13:7b.MAT.013.007 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.

13:8b.MAT.013.008 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.

13:9b.MAT.013.009 Den, som har Øren, han høre!"

13:10b.MAT.013.010 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"

13:11b.MAT.013.011 Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

13:12b.MAT.013.012 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

13:13b.MAT.013.013 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.

13:14b.MAT.013.014 Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.

13:15b.MAT.013.015 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.

13:16b.MAT.013.016 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.

13:17b.MAT.013.017 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.

13:18b.MAT.013.018 Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!

13:19b.MAT.013.019 Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.

13:20b.MAT.013.020 Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.

13:21b.MAT.013.021 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.

13:22b.MAT.013.022 Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

13:23b.MAT.013.023 Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."

13:24b.MAT.013.024 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.

13:25b.MAT.013.025 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.

13:26b.MAT.013.026 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.

13:27b.MAT.013.027 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?

13:28b.MAT.013.028 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?

13:29b.MAT.013.029 Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.

13:30b.MAT.013.030 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"

13:31b.MAT.013.031 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.

13:32b.MAT.013.032 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."

13:33b.MAT.013.033 En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

13:34b.MAT.013.034 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,

13:35b.MAT.013.035 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

13:36b.MAT.013.036 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"

13:37b.MAT.013.037 Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,

13:38b.MAT.013.038 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,

13:39b.MAT.013.039 og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle.

13:40b.MAT.013.040 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende.

13:41b.MAT.013.041 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;

13:42b.MAT.013.042 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

13:43b.MAT.013.043 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!

13:44b.MAT.013.044 Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

13:45b.MAT.013.045 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;

13:46b.MAT.013.046 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

13:47b.MAT.013.047 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.

13:48b.MAT.013.048 Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.

13:49b.MAT.013.049 Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige

13:50b.MAT.013.050 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

13:51b.MAT.013.051 Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."

13:52b.MAT.013.052 Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."

13:53b.MAT.013.053 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

13:54b.MAT.013.054 Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?

13:55b.MAT.013.055 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

13:56b.MAT.013.056 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"

13:57b.MAT.013.057 Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"

13:58b.MAT.013.058 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.

14

14:1b.MAT.014.001 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

14:2b.MAT.014.002 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

14:3b.MAT.014.003 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

14:4b.MAT.014.004 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

14:5b.MAT.014.005 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

14:6b.MAT.014.006 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

14:7b.MAT.014.007 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

14:8b.MAT.014.008 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

14:9b.MAT.014.009 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

14:10b.MAT.014.010 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

14:11b.MAT.014.011 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

14:12b.MAT.014.012 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

14:13b.MAT.014.013 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

14:14b.MAT.014.014 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

14:15b.MAT.014.015 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

14:16b.MAT.014.016 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

14:17b.MAT.014.017 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

14:18b.MAT.014.018 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

14:19b.MAT.014.019 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

14:20b.MAT.014.020 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

14:21b.MAT.014.021 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

14:22b.MAT.014.022 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

14:23b.MAT.014.023 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

14:24b.MAT.014.024 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

14:25b.MAT.014.025 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

14:26b.MAT.014.026 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

14:27b.MAT.014.027 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

14:28b.MAT.014.028 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

14:29b.MAT.014.029 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

14:30b.MAT.014.030 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

14:31b.MAT.014.031 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

14:32b.MAT.014.032 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

14:33b.MAT.014.033 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

14:34b.MAT.014.034 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

14:35b.MAT.014.035 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

14:36b.MAT.014.036 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

15

15:1b.MAT.015.001 Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:

15:2b.MAT.015.002 "Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."

15:3b.MAT.015.003 Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?

15:4b.MAT.015.004 Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."

15:5b.MAT.015.005 Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."

15:6b.MAT.015.006 Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

15:7b.MAT.015.007 I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:

15:8b.MAT.015.008 "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

15:9b.MAT.015.009 Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

15:10b.MAT.015.010 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår!

15:11b.MAT.015.011 Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."

15:12b.MAT.015.012 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"

15:13b.MAT.015.013 Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

15:14b.MAT.015.014 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven."

15:15b.MAT.015.015 Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"

15:16b.MAT.015.016 Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?

15:17b.MAT.015.017 Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

15:18b.MAT.015.018 Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

15:19b.MAT.015.019 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.

15:20b.MAT.015.020 Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

15:21b.MAT.015.021 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

15:22b.MAT.015.022 Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd."

15:23b.MAT.015.023 Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os."

15:24b.MAT.015.024 Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus."

15:25b.MAT.015.025 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!"

15:26b.MAT.015.026 Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

15:27b.MAT.015.027 Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."

15:28b.MAT.015.028 Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

15:29b.MAT.015.029 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.

15:30b.MAT.015.030 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

15:31b.MAT.015.031 så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

15:32b.MAT.015.032 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."

15:33b.MAT.015.033 Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"

15:34b.MAT.015.034 Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk."

15:35b.MAT.015.035 Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden

15:36b.MAT.015.036 og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

15:37b.MAT.015.037 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

15:38b.MAT.015.038 Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

15:39b.MAT.015.039 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.

16

16:1b.MAT.016.001 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.

16:2b.MAT.016.002 Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;

16:3b.MAT.016.003 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke.

16:4b.MAT.016.004 En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

16:5b.MAT.016.005 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.

16:6b.MAT.016.006 Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!"

16:7b.MAT.016.007 Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med."

16:8b.MAT.016.008 Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med?

16:9b.MAT.016.009 Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?

16:10b.MAT.016.010 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?

16:11b.MAT.016.011 Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg."

16:12b.MAT.016.012 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.

16:13b.MAT.016.013 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?"

16:14b.MAT.016.014 Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne."

16:15b.MAT.016.015 Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"

16:16b.MAT.016.016 Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn."

16:17b.MAT.016.017 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

16:18b.MAT.016.018 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den.

16:19b.MAT.016.019 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på Jorden, det skal være løst i Himlene."

16:20b.MAT.016.020 Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

16:21b.MAT.016.021 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag.

16:22b.MAT.016.022 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"

16:23b.MAT.016.023 Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

16:24b.MAT.016.024 Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

16:25b.MAT.016.025 Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

16:26b.MAT.016.026 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

16:27b.MAT.016.027 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.

16:28b.MAT.016.028 Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige."

17

17:1b.MAT.017.001 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.

17:2b.MAT.017.002 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.

17:3b.MAT.017.003 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.

17:4b.MAT.017.004 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en."

17:5b.MAT.017.005 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"

17:6b.MAT.017.006 Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre.

17:7b.MAT.017.007 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!"

17:8b.MAT.017.008 Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.

17:9b.MAT.017.009 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."

17:10b.MAT.017.010 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?"

17:11b.MAT.017.011 Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting.

17:12b.MAT.017.012 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem."

17:13b.MAT.017.013 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.

17:14b.MAT.017.014 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde:

17:15b.MAT.017.015 "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;

17:16b.MAT.017.016 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham."

17:17b.MAT.017.017 Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!"

17:18b.MAT.017.018 Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.

17:19b.MAT.017.019 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"

17:20b.MAT.017.020 Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt.

17:21b.MAT.017.021 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."

17:22b.MAT.017.022 Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;

17:23b.MAT.017.023 og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede.

17:24b.MAT.017.024 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?"

17:25b.MAT.017.025 Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?"

17:26b.MAT.017.026 Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere jo Sønnerne fri.

17:27b.MAT.017.027 Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!"

18

18:1b.MAT.018.001 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"

18:2b.MAT.018.002 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

18:3b.MAT.018.003 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

18:4b.MAT.018.004 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

18:5b.MAT.018.005 Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

18:6b.MAT.018.006 Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

18:7b.MAT.018.007 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

18:8b.MAT.018.008 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild.

18:9b.MAT.018.009 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild.

18:10b.MAT.018.010 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

18:11b.MAT.018.011 Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.

18:12b.MAT.018.012 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?

18:13b.MAT.018.013 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

18:14b.MAT.018.014 Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.

18:15b.MAT.018.015 Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

18:16b.MAT.018.016 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."

18:17b.MAT.018.017 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

18:18b.MAT.018.018 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.

18:19b.MAT.018.019 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

18:20b.MAT.018.020 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."

18:21b.MAT.018.021 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"

18:22b.MAT.018.022 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

18:23b.MAT.018.023 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

18:24b.MAT.018.024 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

18:25b.MAT.018.025 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

18:26b.MAT.018.026 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.

18:27b.MAT.018.027 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

18:28b.MAT.018.028 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

18:29b.MAT.018.029 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.

18:30b.MAT.018.030 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

18:31b.MAT.018.031 Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

18:32b.MAT.018.032 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

18:33b.MAT.018.033 Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

18:34b.MAT.018.034 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.

18:35b.MAT.018.035 Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."

19

19:1b.MAT.019.001 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.

19:2b.MAT.019.002 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.

19:3b.MAT.019.003 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?"

19:4b.MAT.019.004 Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde

19:5b.MAT.019.005 og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?

19:6b.MAT.019.006 Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."

19:7b.MAT.019.007 De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?"

19:8b.MAT.019.008 Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således.

19:9b.MAT.019.009 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor."

19:10b.MAT.019.010 Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig."

19:11b.MAT.019.011 Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet:

19:12b.MAT.019.012 Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"

19:13b.MAT.019.013 Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.

19:14b.MAT.019.014 Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."

19:15b.MAT.019.015 Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.

19:16b.MAT.019.016 Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?"

19:17b.MAT.019.017 Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"

19:18b.MAT.019.018 Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd;

19:19b.MAT.019.019 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv."

19:20b.MAT.019.020 Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?"

19:21b.MAT.019.021 Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

19:22b.MAT.019.022 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

19:23b.MAT.019.023 Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.

19:24b.MAT.019.024 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

19:25b.MAT.019.025 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

19:26b.MAT.019.026 Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige."

19:27b.MAT.019.027 Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"

19:28b.MAT.019.028 Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.

19:29b.MAT.019.029 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv.

19:30b.MAT.019.030 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.

20

20:1b.MAT.020.001 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.

20:2b.MAT.020.002 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.

20:3b.MAT.020.003 Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,

20:4b.MAT.020.004 og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

20:5b.MAT.020.005 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.

20:6b.MAT.020.006 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?

20:7b.MAT.020.007 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!

20:8b.MAT.020.008 Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

20:9b.MAT.020.009 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

20:10b.MAT.020.010 Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.

20:11b.MAT.020.011 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

20:12b.MAT.020.012 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.

20:13b.MAT.020.013 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

20:14b.MAT.020.014 Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

20:15b.MAT.020.015 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

20:16b.MAT.020.016 Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

20:17b.MAT.020.017 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:

20:18b.MAT.020.018 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

20:19b.MAT.020.019 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

20:20b.MAT.020.020 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

20:21b.MAT.020.021 Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."

20:22b.MAT.020.022 Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."

20:23b.MAT.020.023 Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."

20:24b.MAT.020.024 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.

20:25b.MAT.020.025 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

20:26b.MAT.020.026 Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

20:27b.MAT.020.027 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

20:28b.MAT.020.028 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

20:29b.MAT.020.029 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

20:30b.MAT.020.030 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

20:31b.MAT.020.031 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

20:32b.MAT.020.032 Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"

20:33b.MAT.020.033 De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."

20:34b.MAT.020.034 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

21

21:1b.MAT.021.001 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:

21:2b.MAT.021.002 "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!

21:3b.MAT.021.003 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."

21:4b.MAT.021.004 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:

21:5b.MAT.021.005 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."

21:6b.MAT.021.006 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;

21:7b.MAT.021.007 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.

21:8b.MAT.021.008 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.

21:9b.MAT.021.009 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"

21:10b.MAT.021.010 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"

21:11b.MAT.021.011 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."

21:12b.MAT.021.012 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

21:13b.MAT.021.013 Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."

21:14b.MAT.021.014 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.

21:15b.MAT.021.015 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:

21:16b.MAT.021.016 "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"

21:17b.MAT.021.017 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.

21:18b.MAT.021.018 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.

21:19b.MAT.021.019 Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks.

21:20b.MAT.021.020 Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"

21:21b.MAT.021.021 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.

21:22b.MAT.021.022 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."

21:23b.MAT.021.023 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"

21:24b.MAT.021.024 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

21:25b.MAT.021.025 Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?

21:26b.MAT.021.026 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."

21:27b.MAT.021.027 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

21:28b.MAT.021.028 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!

21:29b.MAT.021.029 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.

21:30b.MAT.021.030 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.

21:31b.MAT.021.031 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.

21:32b.MAT.021.032 Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.

21:33b.MAT.021.033 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

21:34b.MAT.021.034 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.

21:35b.MAT.021.035 Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.

21:36b.MAT.021.036 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.

21:37b.MAT.021.037 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.

21:38b.MAT.021.038 Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!

21:39b.MAT.021.039 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.

21:40b.MAT.021.040 Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"

21:41b.MAT.021.041 De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."

21:42b.MAT.021.042 Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.

21:43b.MAT.021.043 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.

21:44b.MAT.021.044 Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

21:45b.MAT.021.045 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.

21:46b.MAT.021.046 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.

22

22:1b.MAT.022.001 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

22:2b.MAT.022.002 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

22:3b.MAT.022.003 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

22:4b.MAT.022.004 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

22:5b.MAT.022.005 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

22:6b.MAT.022.006 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

22:7b.MAT.022.007 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

22:8b.MAT.022.008 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

22:9b.MAT.022.009 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

22:10b.MAT.022.010 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

22:11b.MAT.022.011 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

22:12b.MAT.022.012 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

22:13b.MAT.022.013 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

22:14b.MAT.022.014 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

22:15b.MAT.022.015 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

22:16b.MAT.022.016 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

22:17b.MAT.022.017 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

22:18b.MAT.022.018 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

22:19b.MAT.022.019 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

22:20b.MAT.022.020 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

22:21b.MAT.022.021 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

22:22b.MAT.022.022 Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

22:23b.MAT.022.023 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

22:24b.MAT.022.024 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

22:25b.MAT.022.025 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

22:26b.MAT.022.026 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

22:27b.MAT.022.027 men sidst af alle døde Hustruen.

22:28b.MAT.022.028 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

22:29b.MAT.022.029 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

22:30b.MAT.022.030 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

22:31b.MAT.022.031 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

22:32b.MAT.022.032 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

22:33b.MAT.022.033 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

22:34b.MAT.022.034 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

22:35b.MAT.022.035 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

22:36b.MAT.022.036 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

22:37b.MAT.022.037 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

22:38b.MAT.022.038 Dette er det store og første Bud.

22:39b.MAT.022.039 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

22:40b.MAT.022.040 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

22:41b.MAT.022.041 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

22:42b.MAT.022.042 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

22:43b.MAT.022.043 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

22:44b.MAT.022.044 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

22:45b.MAT.022.045 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

22:46b.MAT.022.046 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

23

23:1b.MAT.023.001 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:

23:2b.MAT.023.002 På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.

23:3b.MAT.023.003 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

23:4b.MAT.023.004 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.

23:5b.MAT.023.005 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.

23:6b.MAT.023.006 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne

23:7b.MAT.023.007 og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.

23:8b.MAT.023.008 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

23:9b.MAT.023.009 Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

23:10b.MAT.023.010 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.

23:11b.MAT.023.011 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.

23:12b.MAT.023.012 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

23:13b.MAT.023.013 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.

23:14b.MAT.023.014 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.

23:15b.MAT.023.015 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.

23:16b.MAT.023.016 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.

23:17b.MAT.023.017 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?

23:18b.MAT.023.018 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.

23:19b.MAT.023.019 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?

23:20b.MAT.023.020 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.

23:21b.MAT.023.021 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.

23:22b.MAT.023.022 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.

23:23b.MAT.023.023 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

23:24b.MAT.023.024 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!

23:25b.MAT.023.025 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.

23:26b.MAT.023.026 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.

23:27b.MAT.023.027 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.

23:28b.MAT.023.028 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.

23:29b.MAT.023.029 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:

23:30b.MAT.023.030 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.

23:31b.MAT.023.031 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.

23:32b.MAT.023.032 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!

23:33b.MAT.023.033 I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

23:34b.MAT.023.034 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,

23:35b.MAT.023.035 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

23:36b.MAT.023.036 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

23:37b.MAT.023.037 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

23:38b.MAT.023.038 Se, eders Hus lades eder øde!

23:39b.MAT.023.039 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

24

24:1b.MAT.024.001 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.

24:2b.MAT.024.002 Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

24:3b.MAT.024.003 Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?"

24:4b.MAT.024.004 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!

24:5b.MAT.024.005 Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.

24:6b.MAT.024.006 Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.

24:7b.MAT.024.007 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.

24:8b.MAT.024.008 Men alt dette er Veernes Begyndelse.

24:9b.MAT.024.009 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.

24:10b.MAT.024.010 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.

24:11b.MAT.024.011 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.

24:12b.MAT.024.012 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

24:13b.MAT.024.013 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.

24:14b.MAT.024.014 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.

24:15b.MAT.024.015 Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)

24:16b.MAT.024.016 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;

24:17b.MAT.024.017 den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;

24:18b.MAT.024.018 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!

24:19b.MAT.024.019 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

24:20b.MAT.024.020 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;

24:21b.MAT.024.021 thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.

24:22b.MAT.024.022 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

24:23b.MAT.024.023 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.

24:24b.MAT.024.024 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

24:25b.MAT.024.025 Se, jeg har sagt eder det forud.

24:26b.MAT.024.026 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!

24:27b.MAT.024.027 Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

24:28b.MAT.024.028 Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.

24:29b.MAT.024.029 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

24:30b.MAT.024.030 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

24:31b.MAT.024.031 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

24:32b.MAT.024.032 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

24:33b.MAT.024.033 Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.

24:34b.MAT.024.034 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.

24:35b.MAT.024.035 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.

24:36b.MAT.024.036 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.

24:37b.MAT.024.037 Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

24:38b.MAT.024.038 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

24:39b.MAT.024.039 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.

24:40b.MAT.024.040 Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

24:41b.MAT.024.041 To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

24:42b.MAT.024.042 Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.

24:43b.MAT.024.043 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

24:44b.MAT.024.044 Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.

24:45b.MAT.024.045 Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?

24:46b.MAT.024.046 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

24:47b.MAT.024.047 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

24:48b.MAT.024.048 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,

24:49b.MAT.024.049 og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,

24:50b.MAT.024.050 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,

24:51b.MAT.024.051 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

25

25:1b.MAT.025.001 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.

25:2b.MAT.025.002 Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.

25:3b.MAT.025.003 Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

25:4b.MAT.025.004 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

25:5b.MAT.025.005 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

25:6b.MAT.025.006 Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!

25:7b.MAT.025.007 Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.

25:8b.MAT.025.008 Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

25:9b.MAT.025.009 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

25:10b.MAT.025.010 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

25:11b.MAT.025.011 Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

25:12b.MAT.025.012 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.

25:13b.MAT.025.013 Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

25:14b.MAT.025.014 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

25:15b.MAT.025.015 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

25:16b.MAT.025.016 Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter

25:17b.MAT.025.017 Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.

25:18b.MAT.025.018 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

25:19b.MAT.025.019 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

25:20b.MAT.025.020 Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

25:21b.MAT.025.021 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!

25:22b.MAT.025.022 Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

25:23b.MAT.025.023 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!

25:24b.MAT.025.024 Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;

25:25b.MAT.025.025 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.

25:26b.MAT.025.026 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

25:27b.MAT.025.027 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.

25:28b.MAT.025.028 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

25:29b.MAT.025.029 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

25:30b.MAT.025.030 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

25:31b.MAT.025.031 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.

25:32b.MAT.025.032 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.

25:33b.MAT.025.033 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.

25:34b.MAT.025.034 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.

25:35b.MAT.025.035 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;

25:36b.MAT.025.036 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

25:37b.MAT.025.037 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

25:38b.MAT.025.038 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

25:39b.MAT.025.039 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

25:40b.MAT.025.040 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

25:41b.MAT.025.041 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

25:42b.MAT.025.042 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

25:43b.MAT.025.043 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

25:44b.MAT.025.044 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

25:45b.MAT.025.045 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.

25:46b.MAT.025.046 Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."

26

26:1b.MAT.026.001 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

26:2b.MAT.026.002 "I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes."

26:3b.MAT.026.003 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.

26:4b.MAT.026.004 Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.

26:5b.MAT.026.005 Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

26:6b.MAT.026.006 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,

26:7b.MAT.026.007 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords.

26:8b.MAT.026.008 Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde?

26:9b.MAT.026.009 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige."

26:10b.MAT.026.010 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.

26:11b.MAT.026.011 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

26:12b.MAT.026.012 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.

26:13b.MAT.026.013 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

26:14b.MAT.026.014 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

26:15b.MAT.026.015 og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".

26:16b.MAT.026.016 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.

26:17b.MAT.026.017 Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?"

26:18b.MAT.026.018 Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple."

26:19b.MAT.026.019 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet.

26:20b.MAT.026.020 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

26:21b.MAT.026.021 Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig."

26:22b.MAT.026.022 Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"

26:23b.MAT.026.023 Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.

26:24b.MAT.026.024 Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."

26:25b.MAT.026.025 Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."

26:26b.MAT.026.026 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme."

26:27b.MAT.026.027 Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf;

26:28b.MAT.026.028 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

26:29b.MAT.026.029 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."

26:30b.MAT.026.030 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

26:31b.MAT.026.031 Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes.

26:32b.MAT.026.032 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."

26:33b.MAT.026.033 Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges."

26:34b.MAT.026.034 Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."

26:35b.MAT.026.035 Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.

26:36b.MAT.026.036 Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder."

26:37b.MAT.026.037 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

26:38b.MAT.026.038 Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!"

26:39b.MAT.026.039 Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil."

26:40b.MAT.026.040 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig!

26:41b.MAT.026.041 Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."

26:42b.MAT.026.042 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!"

26:43b.MAT.026.043 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

26:44b.MAT.026.044 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

26:45b.MAT.026.045 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.

26:46b.MAT.026.046 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

26:47b.MAT.026.047 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

26:48b.MAT.026.048 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"

26:49b.MAT.026.049 Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham.

26:50b.MAT.026.050 Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.

26:51b.MAT.026.051 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

26:52b.MAT.026.052 Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

26:53b.MAT.026.053 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

26:54b.MAT.026.054 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?"

26:55b.MAT.026.055 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

26:56b.MAT.026.056 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

26:57b.MAT.026.057 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

26:58b.MAT.026.058 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få.

26:59b.MAT.026.059 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.

26:60b.MAT.026.060 Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde:

26:61b.MAT.026.061 "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage."

26:62b.MAT.026.062 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?"

26:63b.MAT.026.063 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn."

26:64b.MAT.026.064 Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer."

26:65b.MAT.026.065 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.

26:66b.MAT.026.066 Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden."

26:67b.MAT.026.067 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden

26:68b.MAT.026.068 og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"

26:69b.MAT.026.069 Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."

26:70b.MAT.026.070 Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."

26:71b.MAT.026.071 Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."

26:72b.MAT.026.072 Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."

26:73b.MAT.026.073 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."

26:74b.MAT.026.074 Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen.

26:75b.MAT.026.075 Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.

27

27:1b.MAT.027.001 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.

27:2b.MAT.027.002 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

27:3b.MAT.027.003 Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

27:4b.MAT.027.004 "Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."

27:5b.MAT.027.005 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

27:6b.MAT.027.006 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."

27:7b.MAT.027.007 Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

27:8b.MAT.027.008 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

27:9b.MAT.027.009 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

27:10b.MAT.027.010 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

27:11b.MAT.027.011 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."

27:12b.MAT.027.012 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

27:13b.MAT.027.013 Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"

27:14b.MAT.027.014 Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.

27:15b.MAT.027.015 Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

27:16b.MAT.027.016 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

27:17b.MAT.027.017 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"

27:18b.MAT.027.018 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

27:19b.MAT.027.019 Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."

27:20b.MAT.027.020 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.

27:21b.MAT.027.021 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."

27:22b.MAT.027.022 Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"

27:23b.MAT.027.023 Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"

27:24b.MAT.027.024 Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"

27:25b.MAT.027.025 Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"

27:26b.MAT.027.026 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

27:27b.MAT.027.027 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.

27:28b.MAT.027.028 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.

27:29b.MAT.027.029 Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"

27:30b.MAT.027.030 Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.

27:31b.MAT.027.031 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

27:32b.MAT.027.032 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

27:33b.MAT.027.033 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",

27:34b.MAT.027.034 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

27:35b.MAT.027.035 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."

27:36b.MAT.027.036 Og de sade der og holdt Vagt over ham.

27:37b.MAT.027.037 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."

27:38b.MAT.027.038 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,

27:39b.MAT.027.039 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:

27:40b.MAT.027.040 "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"

27:41b.MAT.027.041 "Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:

27:42b.MAT.027.042 "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.

27:43b.MAT.027.043 Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."

27:44b.MAT.027.044 Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

27:45b.MAT.027.045 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

27:46b.MAT.027.046 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

27:47b.MAT.027.047 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."

27:48b.MAT.027.048 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.

27:49b.MAT.027.049 Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."

27:50b.MAT.027.050 Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.

27:51b.MAT.027.051 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

27:52b.MAT.027.052 og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,

27:53b.MAT.027.053 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

27:54b.MAT.027.054 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."

27:55b.MAT.027.055 Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

27:56b.MAT.027.056 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

27:57b.MAT.027.057 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.

27:58b.MAT.027.058 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.

27:59b.MAT.027.059 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde

27:60b.MAT.027.060 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

27:61b.MAT.027.061 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

27:62b.MAT.027.062 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

27:63b.MAT.027.063 og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.

27:64b.MAT.027.064 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"

27:65b.MAT.027.065 Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"

27:66b.MAT.027.066 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

28

28:1b.MAT.028.001 Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.

28:2b.MAT.028.002 Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og satte sig på den.

28:3b.MAT.028.003 Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne.

28:4b.MAT.028.004 Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde.

28:5b.MAT.028.005 Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede.

28:6b.MAT.028.006 Han er ikke her; thi han er opstanden, sm han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren lå!

28:7b.MAT.028.007 Og går hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det."

28:8b.MAT.028.008 Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løb hen for at forkynde hans Disciple det.

28:9b.MAT.028.009 Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: "Hil være eder!" Men de trådte til og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.

28:10b.MAT.028.010 Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! går hen og forkynder mine Brødre, at de skulle gå bort til Galilæa, og der skulle de se mig."

28:11b.MAT.028.011 Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket.

28:12b.MAT.028.012 Og de samledes med de Ældste og holdt Råd og gave Stridsmændene rigelige Penge

28:13b.MAT.028.013 og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov.

28:14b.MAT.028.014 Og dersom Landshøvdingen får det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse."

28:15b.MAT.028.015 Men de toge Pengene og gjorde, som det var lært dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.

28:16b.MAT.028.016 Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stævne.

28:17b.MAT.028.017 Og da de så ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.

28:18b.MAT.028.018 Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al Magt i Himmelen og på Jorden.

28:19b.MAT.028.019 Går derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds Navn,

28:20b.MAT.028.020 og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende."