Psalms (Danish)

1

1:1b.PSA.001.001 Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

1:2b.PSA.001.002 men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

1:3b.PSA.001.003 Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

1:4b.PSA.001.004 De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.

1:5b.PSA.001.005 Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

1:6b.PSA.001.006 Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.

2

2:1b.PSA.002.001 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

2:2b.PSA.002.002 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

2:3b.PSA.002.003 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

2:4b.PSA.002.004 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

2:5b.PSA.002.005 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

2:6b.PSA.002.006 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

2:7b.PSA.002.007 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

2:8b.PSA.002.008 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

2:9b.PSA.002.009 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

2:10b.PSA.002.010 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

2:11b.PSA.002.011 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

2:12b.PSA.002.012 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

3

3:1b.PSA.003.001 En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

3:2b.PSA.003.002 mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

3:3b.PSA.003.003 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

3:4b.PSA.003.004 Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

3:5b.PSA.003.005 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

3:6b.PSA.003.006 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

3:7b.PSA.003.007 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

3:8b.PSA.003.008 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

4

4:1b.PSA.004.001 Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

4:2b.PSA.004.002 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.

4:3b.PSA.004.003 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

4:4b.PSA.004.004 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.

4:5b.PSA.004.005 Bring rette Ofre og stol på HERREN!

4:6b.PSA.004.006 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!

4:7b.PSA.004.007 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

4:8b.PSA.004.008 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.

5

5:1b.PSA.005.001 Til Korherren. Til fløjtespil Salme af David. HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,

5:2b.PSA.005.002 lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

5:3b.PSA.005.003 Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

5:4b.PSA.005.004 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

5:5b.PSA.005.005 for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

5:6b.PSA.005.006 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

5:7b.PSA.005.007 Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

5:8b.PSA.005.008 Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

5:9b.PSA.005.009 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

5:10b.PSA.005.010 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

5:11b.PSA.005.011 Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

5:12b.PSA.005.012 Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold.

6

6:1b.PSA.006.001 Til Korherren. Til strengespil. Al-ha-sheminit. Salme af David. HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

6:2b.PSA.006.002 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

6:3b.PSA.006.003 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

6:4b.PSA.006.004 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

6:5b.PSA.006.005 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

6:6b.PSA.006.006 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

6:7b.PSA.006.007 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

6:8b.PSA.006.008 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

6:9b.PSA.006.009 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

6:10b.PSA.006.010 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

7

7:1b.PSA.007.001 Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

7:2b.PSA.007.002 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

7:3b.PSA.007.003 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

7:4b.PSA.007.004 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

7:5b.PSA.007.005 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

7:6b.PSA.007.006 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

7:7b.PSA.007.007 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!

7:8b.PSA.007.008 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

7:9b.PSA.007.009 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

7:10b.PSA.007.010 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

7:11b.PSA.007.011 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

7:12b.PSA.007.012 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

7:13b.PSA.007.013 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

7:14b.PSA.007.014 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

7:15b.PSA.007.015 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

7:16b.PSA.007.016 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.

7:17b.PSA.007.017 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.

8

8:1b.PSA.008.001 Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

8:2b.PSA.008.002 Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

8:3b.PSA.008.003 Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

8:4b.PSA.008.004 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

8:5b.PSA.008.005 Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

8:6b.PSA.008.006 du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

8:7b.PSA.008.007 Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

8:8b.PSA.008.008 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

8:9b.PSA.008.009 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!

9

9:1b.PSA.009.001 Til Korherren. Al-mut-labben. Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

9:2b.PSA.009.002 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

9:3b.PSA.009.003 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.

9:4b.PSA.009.004 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

9:5b.PSA.009.005 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

9:6b.PSA.009.006 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

9:7b.PSA.009.007 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

9:8b.PSA.009.008 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

9:9b.PSA.009.009 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

9:10b.PSA.009.010 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

9:11b.PSA.009.011 Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

9:12b.PSA.009.012 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

9:13b.PSA.009.013 "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

9:14b.PSA.009.014 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

9:15b.PSA.009.015 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

9:16b.PSA.009.016 HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.

9:17b.PSA.009.017 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

9:18b.PSA.009.018 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

9:19b.PSA.009.019 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

9:20b.PSA.009.020 HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.

10

10:1b.PSA.010.001 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

10:2b.PSA.010.002 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

10:3b.PSA.010.003 thi den gudløse praler af sin Sjæls Atfrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

10:4b.PSA.010.004 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

10:5b.PSA.010.005 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

10:6b.PSA.010.006 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

10:7b.PSA.010.007 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

10:8b.PSA.010.008 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

10:9b.PSA.010.009 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

10:10b.PSA.010.010 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

10:11b.PSA.010.011 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

10:12b.PSA.010.012 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

10:13b.PSA.010.013 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

10:14b.PSA.010.014 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

10:15b.PSA.010.015 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

10:16b.PSA.010.016 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

10:17b.PSA.010.017 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

10:18b.PSA.010.018 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

11

11:1b.PSA.011.001 Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

11:2b.PSA.011.002 Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

11:3b.PSA.011.003 Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

11:4b.PSA.011.004 HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

11:5b.PSA.011.005 retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

11:6b.PSA.011.006 over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

11:7b.PSA.011.007 Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!

12

12:1b.PSA.012.001 Til Korherren. Al-ha-sheminit. Salme af David. HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

12:2b.PSA.012.002 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

12:3b.PSA.012.003 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

12:4b.PSA.012.004 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

12:5b.PSA.012.005 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

12:6b.PSA.012.006 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

12:7b.PSA.012.007 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

12:8b.PSA.012.008 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

13

13:1b.PSA.013.001 Til Korherren.Salme af David. Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig?

13:2b.PSA.013.002 Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

13:3b.PSA.013.003 Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

13:4b.PSA.013.004 og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

13:5b.PSA.013.005 Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!

13:6b.PSA.013.006 Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!

14

14:1b.PSA.014.001 Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

14:2b.PSA.014.002 HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

14:3b.PSA.014.003 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

14:4b.PSA.014.004 Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

14:5b.PSA.014.005 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

14:6b.PSA.014.006 Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

14:7b.PSA.014.007 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!

15

15:1b.PSA.015.001 HERRE, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg?

15:2b.PSA.015.002 Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte;

15:3b.PSA.015.003 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

15:4b.PSA.015.004 som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

15:5b.PSA.015.005 ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.

16

16:1b.PSA.016.001 Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

16:2b.PSA.016.002 Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

16:3b.PSA.016.003 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

16:4b.PSA.016.004 Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

16:5b.PSA.016.005 HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

16:6b.PSA.016.006 Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.

16:7b.PSA.016.007 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

16:8b.PSA.016.008 Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

16:9b.PSA.016.009 Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.

16:10b.PSA.016.010 Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

16:11b.PSA.016.011 Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

17

17:1b.PSA.017.001 HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

17:2b.PSA.017.002 Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

17:3b.PSA.017.003 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

17:4b.PSA.017.004 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

17:5b.PSA.017.005 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

17:6b.PSA.017.006 Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

17:7b.PSA.017.007 Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

17:8b.PSA.017.008 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

17:9b.PSA.017.009 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

17:10b.PSA.017.010 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

17:11b.PSA.017.011 De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

17:12b.PSA.017.012 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

17:13b.PSA.017.013 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

17:14b.PSA.017.014 fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

17:15b.PSA.017.015 Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

18

18:1b.PSA.018.001 Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

18:2b.PSA.018.002 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

18:3b.PSA.018.003 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

18:4b.PSA.018.004 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

18:5b.PSA.018.005 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

18:6b.PSA.018.006 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

18:7b.PSA.018.007 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

18:8b.PSA.018.008 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

18:9b.PSA.018.009 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

18:10b.PSA.018.010 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

18:11b.PSA.018.011 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

18:12b.PSA.018.012 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

18:13b.PSA.018.013 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

18:14b.PSA.018.014 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

18:15b.PSA.018.015 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

18:16b.PSA.018.016 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

18:17b.PSA.018.017 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

18:18b.PSA.018.018 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

18:19b.PSA.018.019 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

18:20b.PSA.018.020 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

18:21b.PSA.018.021 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

18:22b.PSA.018.022 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

18:23b.PSA.018.023 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

18:24b.PSA.018.024 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

18:25b.PSA.018.025 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

18:26b.PSA.018.026 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

18:27b.PSA.018.027 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

18:28b.PSA.018.028 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

18:29b.PSA.018.029 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

18:30b.PSA.018.030 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

18:31b.PSA.018.031 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

18:32b.PSA.018.032 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

18:33b.PSA.018.033 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

18:34b.PSA.018.034 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

18:35b.PSA.018.035 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

18:36b.PSA.018.036 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

18:37b.PSA.018.037 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

18:38b.PSA.018.038 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

18:39b.PSA.018.039 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

18:40b.PSA.018.040 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

18:41b.PSA.018.041 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

18:42b.PSA.018.042 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

18:43b.PSA.018.043 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

18:44b.PSA.018.044 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

18:45b.PSA.018.045 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

18:46b.PSA.018.046 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

18:47b.PSA.018.047 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

18:48b.PSA.018.048 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

18:49b.PSA.018.049 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

18:50b.PSA.018.050 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

19

19:1b.PSA.019.001 Til Korherren. Salme af David Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

19:2b.PSA.019.002 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

19:3b.PSA.019.003 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

19:4b.PSA.019.004 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

19:5b.PSA.019.005 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

19:6b.PSA.019.006 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

19:7b.PSA.019.007 HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

19:8b.PSA.019.008 HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

19:9b.PSA.019.009 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

19:10b.PSA.019.010 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

19:11b.PSA.019.011 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

19:12b.PSA.019.012 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

19:13b.PSA.019.013 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

19:14b.PSA.019.014 Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

20

20:1b.PSA.020.001 Til Korherren. Salme af David På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!

20:2b.PSA.020.002 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;

20:3b.PSA.020.003 han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

20:4b.PSA.020.004 Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,

20:5b.PSA.020.005 at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

20:6b.PSA.020.006 Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

20:7b.PSA.020.007 Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.

20:8b.PSA.020.008 De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.

20:9b.PSA.020.009 HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!

21

21:1b.PSA.021.001 Til Korherren. Salme af David HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

21:2b.PSA.021.002 Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.

21:3b.PSA.021.003 Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.

21:4b.PSA.021.004 Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

21:5b.PSA.021.005 Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

21:6b.PSA.021.006 Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.

21:7b.PSA.021.007 Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

21:8b.PSA.021.008 Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

21:9b.PSA.021.009 Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

21:10b.PSA.021.010 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

21:11b.PSA.021.011 Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

21:12b.PSA.021.012 thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

21:13b.PSA.021.013 HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!

22

22:1b.PSA.022.001 Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

22:2b.PSA.022.002 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

22:3b.PSA.022.003 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

22:4b.PSA.022.004 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

22:5b.PSA.022.005 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

22:6b.PSA.022.006 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

22:7b.PSA.022.007 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

22:8b.PSA.022.008 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

22:9b.PSA.022.009 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

22:10b.PSA.022.010 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

22:11b.PSA.022.011 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

22:12b.PSA.022.012 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

22:13b.PSA.022.013 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

22:14b.PSA.022.014 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

22:15b.PSA.022.015 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

22:16b.PSA.022.016 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

22:17b.PSA.022.017 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

22:18b.PSA.022.018 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

22:19b.PSA.022.019 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

22:20b.PSA.022.020 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22:21b.PSA.022.021 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22:22b.PSA.022.022 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

22:23b.PSA.022.023 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

22:24b.PSA.022.024 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

22:25b.PSA.022.025 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

22:26b.PSA.022.026 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

22:27b.PSA.022.027 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

22:28b.PSA.022.028 Thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

22:29b.PSA.022.029 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

22:30b.PSA.022.030 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

22:31b.PSA.022.031 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

23

23:1b.PSA.023.001 HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

23:2b.PSA.023.002 han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

23:3b.PSA.023.003 han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

23:4b.PSA.023.004 Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

23:5b.PSA.023.005 I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

23:6b.PSA.023.006 Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

24

24:1b.PSA.024.001 HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;

24:2b.PSA.024.002 thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.

24:3b.PSA.024.003 Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?

24:4b.PSA.024.004 Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;

24:5b.PSA.024.005 han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

24:6b.PSA.024.006 Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

24:7b.PSA.024.007 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!

24:8b.PSA.024.008 Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!

24:9b.PSA.024.009 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!

24:10b.PSA.024.010 Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.

25

25:1b.PSA.025.001 HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

25:2b.PSA.025.002 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

25:3b.PSA.025.003 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

25:4b.PSA.025.004 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

25:5b.PSA.025.005 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

25:6b.PSA.025.006 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

25:7b.PSA.025.007 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

25:8b.PSA.025.008 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

25:9b.PSA.025.009 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

25:10b.PSA.025.010 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

25:11b.PSA.025.011 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

25:12b.PSA.025.012 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

25:13b.PSA.025.013 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

25:14b.PSA.025.014 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

25:15b.PSA.025.015 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

25:16b.PSA.025.016 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

25:17b.PSA.025.017 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

25:18b.PSA.025.018 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

25:19b.PSA.025.019 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

25:20b.PSA.025.020 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

25:21b.PSA.025.021 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.

25:22b.PSA.025.022 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!

26

26:1b.PSA.026.001 Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

26:2b.PSA.026.002 Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

26:3b.PSA.026.003 thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

26:4b.PSA.026.004 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

26:5b.PSA.026.005 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

26:6b.PSA.026.006 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

26:7b.PSA.026.007 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

26:8b.PSA.026.008 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

26:9b.PSA.026.009 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

26:10b.PSA.026.010 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

26:11b.PSA.026.011 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

26:12b.PSA.026.012 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

27

27:1b.PSA.027.001 HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

27:2b.PSA.027.002 Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

27:3b.PSA.027.003 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

27:4b.PSA.027.004 Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

27:5b.PSA.027.005 Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

27:6b.PSA.027.006 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

27:7b.PSA.027.007 HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!

27:8b.PSA.027.008 Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE;

27:9b.PSA.027.009 skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

27:10b.PSA.027.010 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

27:11b.PSA.027.011 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

27:12b.PSA.027.012 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.

27:13b.PSA.027.013 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -

27:14b.PSA.027.014 Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!

28

28:1b.PSA.028.001 Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

28:2b.PSA.028.002 Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

28:3b.PSA.028.003 Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

28:4b.PSA.028.004 Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!

28:5b.PSA.028.005 Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

28:6b.PSA.028.006 Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

28:7b.PSA.028.007 min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

28:8b.PSA.028.008 HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

28:9b.PSA.028.009 Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

29

29:1b.PSA.029.001 Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,

29:2b.PSA.029.002 giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!

29:3b.PSA.029.003 HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!

29:4b.PSA.029.004 HERRENs Røst med Vælde, HERRENs Røst i Højhed,

29:5b.PSA.029.005 HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,

29:6b.PSA.029.006 får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

29:7b.PSA.029.007 HERRENs Røst udslynger Luer.

29:8b.PSA.029.008 HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!

29:9b.PSA.029.009 HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.

29:10b.PSA.029.010 HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.

29:11b.PSA.029.011 HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred!

30

30:1b.PSA.030.001 Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

30:2b.PSA.030.002 HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

30:3b.PSA.030.003 Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

30:4b.PSA.030.004 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

30:5b.PSA.030.005 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

30:6b.PSA.030.006 Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"

30:7b.PSA.030.007 HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.

30:8b.PSA.030.008 Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

30:9b.PSA.030.009 "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

30:10b.PSA.030.010 HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"

30:11b.PSA.030.011 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

30:12b.PSA.030.012 at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!

31

31:1b.PSA.031.001 Til Korherren. Salme af David HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.

31:2b.PSA.031.002 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

31:3b.PSA.031.003 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

31:4b.PSA.031.004 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

31:5b.PSA.031.005 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

31:6b.PSA.031.006 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

31:7b.PSA.031.007 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

31:8b.PSA.031.008 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

31:9b.PSA.031.009 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

31:10b.PSA.031.010 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

31:11b.PSA.031.011 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

31:12b.PSA.031.012 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

31:13b.PSA.031.013 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

31:14b.PSA.031.014 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

31:15b.PSA.031.015 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

31:16b.PSA.031.016 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

31:17b.PSA.031.017 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

31:18b.PSA.031.018 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

31:19b.PSA.031.019 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

31:20b.PSA.031.020 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

31:21b.PSA.031.021 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

31:22b.PSA.031.022 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

31:23b.PSA.031.023 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

31:24b.PSA.031.024 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

32

32:1b.PSA.032.001 Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:

32:2b.PSA.032.002 saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

32:3b.PSA.032.003 Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

32:4b.PSA.032.004 thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

32:5b.PSA.032.005 Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

32:6b.PSA.032.006 Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

32:7b.PSA.032.007 Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

32:8b.PSA.032.008 Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

32:9b.PSA.032.009 Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

32:10b.PSA.032.010 Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

32:11b.PSA.032.011 Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!

33

33:1b.PSA.033.001 Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;

33:2b.PSA.033.002 lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

33:3b.PSA.033.003 en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

33:4b.PSA.033.004 Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;

33:5b.PSA.033.005 han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

33:6b.PSA.033.006 Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.

33:7b.PSA.033.007 Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.

33:8b.PSA.033.008 Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

33:9b.PSA.033.009 thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

33:10b.PSA.033.010 HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;

33:11b.PSA.033.011 HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

33:12b.PSA.033.012 Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

33:13b.PSA.033.013 HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;

33:14b.PSA.033.014 fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

33:15b.PSA.033.015 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

33:16b.PSA.033.016 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

33:17b.PSA.033.017 til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

33:18b.PSA.033.018 Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,

33:19b.PSA.033.019 for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

33:20b.PSA.033.020 På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

33:21b.PSA.033.021 thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

33:22b.PSA.033.022 Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig.

34

34:1b.PSA.034.001 Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

34:2b.PSA.034.002 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

34:3b.PSA.034.003 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

34:4b.PSA.034.004 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

34:5b.PSA.034.005 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

34:6b.PSA.034.006 Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

34:7b.PSA.034.007 HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

34:8b.PSA.034.008 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

34:9b.PSA.034.009 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

34:10b.PSA.034.010 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.

34:11b.PSA.034.011 Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.

34:12b.PSA.034.012 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

34:13b.PSA.034.013 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

34:14b.PSA.034.014 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.

34:15b.PSA.034.015 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

34:16b.PSA.034.016 Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

34:17b.PSA.034.017 når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

34:18b.PSA.034.018 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.

34:19b.PSA.034.019 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

34:20b.PSA.034.020 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

34:21b.PSA.034.021 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

34:22b.PSA.034.022 HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.

35

35:1b.PSA.035.001 HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

35:2b.PSA.035.002 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

35:3b.PSA.035.003 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

35:4b.PSA.035.004 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

35:5b.PSA.035.005 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

35:6b.PSA.035.006 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

35:7b.PSA.035.007 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

35:8b.PSA.035.008 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

35:9b.PSA.035.009 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

35:10b.PSA.035.010 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

35:11b.PSA.035.011 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

35:12b.PSA.035.012 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

35:13b.PSA.035.013 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

35:14b.PSA.035.014 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

35:15b.PSA.035.015 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

35:16b.PSA.035.016 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

35:17b.PSA.035.017 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

35:18b.PSA.035.018 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

35:19b.PSA.035.019 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

35:20b.PSA.035.020 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

35:21b.PSA.035.021 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

35:22b.PSA.035.022 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

35:23b.PSA.035.023 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

35:24b.PSA.035.024 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

35:25b.PSA.035.025 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

35:26b.PSA.035.026 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

35:27b.PSA.035.027 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

35:28b.PSA.035.028 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

36

36:1b.PSA.036.001 Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

36:2b.PSA.036.002 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

36:3b.PSA.036.003 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

36:4b.PSA.036.004 på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

36:5b.PSA.036.005 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

36:6b.PSA.036.006 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

36:7b.PSA.036.007 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

36:8b.PSA.036.008 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

36:9b.PSA.036.009 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

36:10b.PSA.036.010 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

36:11b.PSA.036.011 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

36:12b.PSA.036.012 Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.

37

37:1b.PSA.037.001 Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

37:2b.PSA.037.002 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

37:3b.PSA.037.003 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

37:4b.PSA.037.004 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

37:5b.PSA.037.005 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

37:6b.PSA.037.006 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

37:7b.PSA.037.007 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

37:8b.PSA.037.008 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

37:9b.PSA.037.009 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

37:10b.PSA.037.010 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

37:11b.PSA.037.011 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

37:12b.PSA.037.012 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

37:13b.PSA.037.013 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

37:14b.PSA.037.014 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

37:15b.PSA.037.015 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

37:16b.PSA.037.016 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

37:17b.PSA.037.017 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

37:18b.PSA.037.018 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

37:19b.PSA.037.019 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

37:20b.PSA.037.020 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

37:21b.PSA.037.021 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

37:22b.PSA.037.022 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

37:23b.PSA.037.023 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

37:24b.PSA.037.024 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

37:25b.PSA.037.025 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

37:26b.PSA.037.026 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

37:27b.PSA.037.027 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

37:28b.PSA.037.028 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

37:29b.PSA.037.029 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

37:30b.PSA.037.030 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

37:31b.PSA.037.031 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

37:32b.PSA.037.032 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

37:33b.PSA.037.033 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

37:34b.PSA.037.034 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

37:35b.PSA.037.035 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

37:36b.PSA.037.036 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

37:37b.PSA.037.037 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

37:38b.PSA.037.038 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

37:39b.PSA.037.039 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

37:40b.PSA.037.040 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

38

38:1b.PSA.038.001 Salme af David. Le-hazkir HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

38:2b.PSA.038.002 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

38:3b.PSA.038.003 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

38:4b.PSA.038.004 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

38:5b.PSA.038.005 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

38:6b.PSA.038.006 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

38:7b.PSA.038.007 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

38:8b.PSA.038.008 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

38:9b.PSA.038.009 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

38:10b.PSA.038.010 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

38:11b.PSA.038.011 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

38:12b.PSA.038.012 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

38:13b.PSA.038.013 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

38:14b.PSA.038.014 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

38:15b.PSA.038.015 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

38:16b.PSA.038.016 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

38:17b.PSA.038.017 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

38:18b.PSA.038.018 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

38:19b.PSA.038.019 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

38:20b.PSA.038.020 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

38:21b.PSA.038.021 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

38:22b.PSA.038.022 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

39

39:1b.PSA.039.001 Til Korherren. For Jedutun. Salme af David Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

39:2b.PSA.039.002 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

39:3b.PSA.039.003 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

39:4b.PSA.039.004 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

39:5b.PSA.039.005 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

39:6b.PSA.039.006 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

39:7b.PSA.039.007 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

39:8b.PSA.039.008 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

39:9b.PSA.039.009 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

39:10b.PSA.039.010 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

39:11b.PSA.039.011 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

39:12b.PSA.039.012 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

39:13b.PSA.039.013 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

40

40:1b.PSA.040.001 Til Korherren. Salme af David Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

40:2b.PSA.040.002 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

40:3b.PSA.040.003 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

40:4b.PSA.040.004 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

40:5b.PSA.040.005 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

40:6b.PSA.040.006 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

40:7b.PSA.040.007 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

40:8b.PSA.040.008 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

40:9b.PSA.040.009 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

40:10b.PSA.040.010 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

40:11b.PSA.040.011 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

40:12b.PSA.040.012 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

40:13b.PSA.040.013 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

40:14b.PSA.040.014 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

40:15b.PSA.040.015 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

40:16b.PSA.040.016 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

40:17b.PSA.040.017 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!

41

41:1b.PSA.041.001 Til Korherren. Salme af David Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

41:2b.PSA.041.002 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

41:3b.PSA.041.003 På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

41:4b.PSA.041.004 Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

41:5b.PSA.041.005 Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

41:6b.PSA.041.006 Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

41:7b.PSA.041.007 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

41:8b.PSA.041.008 "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

41:9b.PSA.041.009 Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

41:10b.PSA.041.010 Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

41:11b.PSA.041.011 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

41:12b.PSA.041.012 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

41:13b.PSA.041.013 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

42

42:1b.PSA.042.001 Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

42:2b.PSA.042.002 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

42:3b.PSA.042.003 Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

42:4b.PSA.042.004 Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

42:5b.PSA.042.005 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

42:6b.PSA.042.006 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

42:7b.PSA.042.007 Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

42:8b.PSA.042.008 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

42:9b.PSA.042.009 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

42:10b.PSA.042.010 Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

42:11b.PSA.042.011 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

43

43:1b.PSA.043.001 Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

43:2b.PSA.043.002 Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

43:3b.PSA.043.003 Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

43:4b.PSA.043.004 at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

43:5b.PSA.043.005 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

44

44:1b.PSA.044.001 Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

44:2b.PSA.044.002 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

44:3b.PSA.044.003 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

44:4b.PSA.044.004 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

44:5b.PSA.044.005 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

44:6b.PSA.044.006 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

44:7b.PSA.044.007 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

44:8b.PSA.044.008 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

44:9b.PSA.044.009 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

44:10b.PSA.044.010 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

44:11b.PSA.044.011 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

44:12b.PSA.044.012 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

44:13b.PSA.044.013 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

44:14b.PSA.044.014 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

44:15b.PSA.044.015 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

44:16b.PSA.044.016 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

44:17b.PSA.044.017 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

44:18b.PSA.044.018 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

44:19b.PSA.044.019 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

44:20b.PSA.044.020 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

44:21b.PSA.044.021 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

44:22b.PSA.044.022 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

44:23b.PSA.044.023 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

44:24b.PSA.044.024 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

44:25b.PSA.044.025 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

44:26b.PSA.044.026 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

45

45:1b.PSA.045.001 Til Korherren. Al-shoshannim. Maskil af Kora-Sønnerne. En Bryllupssang Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

45:2b.PSA.045.002 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

45:3b.PSA.045.003 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

45:4b.PSA.045.004 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!

45:5b.PSA.045.005 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

45:6b.PSA.045.006 Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

45:7b.PSA.045.007 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

45:8b.PSA.045.008 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

45:9b.PSA.045.009 Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

45:10b.PSA.045.010 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,

45:11b.PSA.045.011 at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

45:12b.PSA.045.012 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

45:13b.PSA.045.013 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;

45:14b.PSA.045.014 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.

45:15b.PSA.045.015 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

45:16b.PSA.045.016 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!

45:17b.PSA.045.017 Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.

46

46:1b.PSA.046.001 Til Korherren. Af Kora-Sønnerne. Al-alamot. En Sang Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

46:2b.PSA.046.002 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

46:3b.PSA.046.003 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

46:4b.PSA.046.004 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

46:5b.PSA.046.005 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

46:6b.PSA.046.006 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

46:7b.PSA.046.007 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

46:8b.PSA.046.008 Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

46:9b.PSA.046.009 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

46:10b.PSA.046.010 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

46:11b.PSA.046.011 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

47

47:1b.PSA.047.001 Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

47:2b.PSA.047.002 Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

47:3b.PSA.047.003 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;

47:4b.PSA.047.004 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela.

47:5b.PSA.047.005 Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

47:6b.PSA.047.006 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

47:7b.PSA.047.007 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

47:8b.PSA.047.008 Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

47:9b.PSA.047.009 Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!

48

48:1b.PSA.048.001 En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

48:2b.PSA.048.002 Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

48:3b.PSA.048.003 Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

48:4b.PSA.048.004 Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;

48:5b.PSA.048.005 de så og tav på Stedet, flyed i Angst,

48:6b.PSA.048.006 af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

48:7b.PSA.048.007 Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.

48:8b.PSA.048.008 Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

48:9b.PSA.048.009 I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

48:10b.PSA.048.010 som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

48:11b.PSA.048.011 Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.

48:12b.PSA.048.012 Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,

48:13b.PSA.048.013 læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der

48:14b.PSA.048.014 kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.

49

49:1b.PSA.049.001 Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

49:2b.PSA.049.002 både høj og lav, både rig og fattig!

49:3b.PSA.049.003 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

49:4b.PSA.049.004 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

49:5b.PSA.049.005 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

49:6b.PSA.049.006 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

49:7b.PSA.049.007 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

49:8b.PSA.049.008 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

49:9b.PSA.049.009 og aldrig få Graven at se;

49:10b.PSA.049.010 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

49:11b.PSA.049.011 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

49:12b.PSA.049.012 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

49:13b.PSA.049.013 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

49:14b.PSA.049.014 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

49:15b.PSA.049.015 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

49:16b.PSA.049.016 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

49:17b.PSA.049.017 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

49:18b.PSA.049.018 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

49:19b.PSA.049.019 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

49:20b.PSA.049.020 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.

50

50:1b.PSA.050.001 Salme af Ashaf Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

50:2b.PSA.050.002 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

50:3b.PSA.050.003 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

50:4b.PSA.050.004 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

50:5b.PSA.050.005 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

50:6b.PSA.050.006 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer.

50:7b.PSA.050.007 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

50:8b.PSA.050.008 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

50:9b.PSA.050.009 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

50:10b.PSA.050.010 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

50:11b.PSA.050.011 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

50:12b.PSA.050.012 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

50:13b.PSA.050.013 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

50:14b.PSA.050.014 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

50:15b.PSA.050.015 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

50:16b.PSA.050.016 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

50:17b.PSA.050.017 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

50:18b.PSA.050.018 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

50:19b.PSA.050.019 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

50:20b.PSA.050.020 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

50:21b.PSA.050.021 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

50:22b.PSA.050.022 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

50:23b.PSA.050.023 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

51

51:1b.PSA.051.001 Til Korherren. Salme af David Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

51:2b.PSA.051.002 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!

51:3b.PSA.051.003 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.

51:4b.PSA.051.004 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

51:5b.PSA.051.005 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.

51:6b.PSA.051.006 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.

51:7b.PSA.051.007 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;

51:8b.PSA.051.008 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;

51:9b.PSA.051.009 skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;

51:10b.PSA.051.010 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;

51:11b.PSA.051.011 kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;

51:12b.PSA.051.012 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!

51:13b.PSA.051.013 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

51:14b.PSA.051.014 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

51:15b.PSA.051.015 Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

51:16b.PSA.051.016 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

51:17b.PSA.051.017 Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

51:18b.PSA.051.018 Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!

51:19b.PSA.051.019 Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.

52

52:1b.PSA.052.001 Til Korherren. Maskil af David Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

52:2b.PSA.052.002 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

52:3b.PSA.052.003 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

52:4b.PSA.052.004 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

52:5b.PSA.052.005 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

52:6b.PSA.052.006 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

52:7b.PSA.052.007 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

52:8b.PSA.052.008 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

52:9b.PSA.052.009 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

53

53:1b.PSA.053.001 Til Korherren. Al-mahalat. Maskil af David Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

53:2b.PSA.053.002 Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

53:3b.PSA.053.003 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een.

53:4b.PSA.053.004 Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

53:5b.PSA.053.005 Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.

53:6b.PSA.053.006 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.

54

54:1b.PSA.054.001 Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David Dengang Folkene fra Zim kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,

54:2b.PSA.054.002 hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!

54:3b.PSA.054.003 Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

54:4b.PSA.054.004 Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

54:5b.PSA.054.005 Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!

54:6b.PSA.054.006 Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;

54:7b.PSA.054.007 thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!

55

55:1b.PSA.055.001 Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

55:2b.PSA.055.002 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

55:3b.PSA.055.003 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

55:4b.PSA.055.004 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

55:5b.PSA.055.005 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

55:6b.PSA.055.006 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

55:7b.PSA.055.007 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

55:8b.PSA.055.008 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

55:9b.PSA.055.009 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

55:10b.PSA.055.010 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

55:11b.PSA.055.011 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

55:12b.PSA.055.012 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

55:13b.PSA.055.013 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

55:14b.PSA.055.014 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

55:15b.PSA.055.015 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

55:16b.PSA.055.016 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

55:17b.PSA.055.017 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

55:18b.PSA.055.018 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

55:19b.PSA.055.019 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

55:20b.PSA.055.020 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

55:21b.PSA.055.021 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

55:22b.PSA.055.022 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

55:23b.PSA.055.023 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

56

56:1b.PSA.056.001 Til Korherren. Al-jonat-elem-rehokim. Miktam af David. Dengang Filistrene i Gat greb ham Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

56:2b.PSA.056.002 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

56:3b.PSA.056.003 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

56:4b.PSA.056.004 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

56:5b.PSA.056.005 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

56:6b.PSA.056.006 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

56:7b.PSA.056.007 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

56:8b.PSA.056.008 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

56:9b.PSA.056.009 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

56:10b.PSA.056.010 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

56:11b.PSA.056.011 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

56:12b.PSA.056.012 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

56:13b.PSA.056.013 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

57

57:1b.PSA.057.001 Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

57:2b.PSA.057.002 Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

57:3b.PSA.057.003 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

57:4b.PSA.057.004 Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

57:5b.PSA.057.005 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

57:6b.PSA.057.006 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

57:7b.PSA.057.007 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,

57:8b.PSA.057.008 vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

57:9b.PSA.057.009 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

57:10b.PSA.057.010 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

57:11b.PSA.057.011 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

58

58:1b.PSA.058.001 Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

58:2b.PSA.058.002 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

58:3b.PSA.058.003 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

58:4b.PSA.058.004 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

58:5b.PSA.058.005 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

58:6b.PSA.058.006 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

58:7b.PSA.058.007 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

58:8b.PSA.058.008 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

58:9b.PSA.058.009 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

58:10b.PSA.058.010 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

58:11b.PSA.058.011 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

59

59:1b.PSA.059.001 Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

59:2b.PSA.059.002 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!

59:3b.PSA.059.003 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

59:4b.PSA.059.004 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

59:5b.PSA.059.005 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

59:6b.PSA.059.006 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!

59:7b.PSA.059.007 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

59:8b.PSA.059.008 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

59:9b.PSA.059.009 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

59:10b.PSA.059.010 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

59:11b.PSA.059.011 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

59:12b.PSA.059.012 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

59:13b.PSA.059.013 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

59:14b.PSA.059.014 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,

59:15b.PSA.059.015 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

59:16b.PSA.059.016 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

59:17b.PSA.059.017 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.

60

60:1b.PSA.060.001 Til Korherren. Al-shushan-edut. Miktam af David. Til Belæring. Dengang han førte Krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind Edomitter i Saltdalen Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

60:2b.PSA.060.002 du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

60:3b.PSA.060.003 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

60:4b.PSA.060.004 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.

60:5b.PSA.060.005 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

60:6b.PSA.060.006 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

60:7b.PSA.060.007 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

60:8b.PSA.060.008 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

60:9b.PSA.060.009 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

60:10b.PSA.060.010 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

60:11b.PSA.060.011 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

60:12b.PSA.060.012 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

61

61:1b.PSA.061.001 Til Korherren. Til Strengespil. Af David Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

61:2b.PSA.061.002 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

61:3b.PSA.061.003 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

61:4b.PSA.061.004 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

61:5b.PSA.061.005 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

61:6b.PSA.061.006 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

61:7b.PSA.061.007 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

61:8b.PSA.061.008 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.

62

62:1b.PSA.062.001 Til Korherren. Efter Jedutun. Salme af David Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

62:2b.PSA.062.002 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

62:3b.PSA.062.003 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

62:4b.PSA.062.004 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

62:5b.PSA.062.005 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

62:6b.PSA.062.006 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

62:7b.PSA.062.007 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

62:8b.PSA.062.008 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

62:9b.PSA.062.009 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

62:10b.PSA.062.010 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

62:11b.PSA.062.011 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

62:12b.PSA.062.012 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

63

63:1b.PSA.063.001 Salme af David. Dengang han var i Judas ørken Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

63:2b.PSA.063.002 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

63:3b.PSA.063.003 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

63:4b.PSA.063.004 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

63:5b.PSA.063.005 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

63:6b.PSA.063.006 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

63:7b.PSA.063.007 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

63:8b.PSA.063.008 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

63:9b.PSA.063.009 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

63:10b.PSA.063.010 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

63:11b.PSA.063.011 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

64

64:1b.PSA.064.001 Til Korherren. Salme af David Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

64:2b.PSA.064.002 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

64:3b.PSA.064.003 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

64:4b.PSA.064.004 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

64:5b.PSA.064.005 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

64:6b.PSA.064.006 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

64:7b.PSA.064.007 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

64:8b.PSA.064.008 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

64:9b.PSA.064.009 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

64:10b.PSA.064.010 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

65

65:1b.PSA.065.001 Til Korherren. Salme af David. En Sang Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

65:2b.PSA.065.002 alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.

65:3b.PSA.065.003 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

65:4b.PSA.065.004 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

65:5b.PSA.065.005 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

65:6b.PSA.065.006 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,

65:7b.PSA.065.007 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

65:8b.PSA.065.008 så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

65:9b.PSA.065.009 Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

65:10b.PSA.065.010 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

65:11b.PSA.065.011 Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

65:12b.PSA.065.012 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;

65:13b.PSA.065.013 Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!

66

66:1b.PSA.066.001 Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

66:2b.PSA.066.002 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

66:3b.PSA.066.003 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

66:4b.PSA.066.004 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela.

66:5b.PSA.066.005 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

66:6b.PSA.066.006 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

66:7b.PSA.066.007 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

66:8b.PSA.066.008 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

66:9b.PSA.066.009 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

66:10b.PSA.066.010 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

66:11b.PSA.066.011 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

66:12b.PSA.066.012 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

66:13b.PSA.066.013 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

66:14b.PSA.066.014 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

66:15b.PSA.066.015 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.

66:16b.PSA.066.016 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

66:17b.PSA.066.017 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

66:18b.PSA.066.018 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

66:19b.PSA.066.019 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

66:20b.PSA.066.020 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

67

67:1b.PSA.067.001 Til Korherren. Til Strengespil En Salme. En Sang Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela -

67:2b.PSA.067.002 for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

67:3b.PSA.067.003 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;

67:4b.PSA.067.004 Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

67:5b.PSA.067.005 Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!

67:6b.PSA.067.006 Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

67:7b.PSA.067.007 Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!

68

68:1b.PSA.068.001 Til Korherren. Salme af David. En Sang Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

68:2b.PSA.068.002 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

68:3b.PSA.068.003 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

68:4b.PSA.068.004 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

68:5b.PSA.068.005 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

68:6b.PSA.068.006 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

68:7b.PSA.068.007 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

68:8b.PSA.068.008 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

68:9b.PSA.068.009 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

68:10b.PSA.068.010 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

68:11b.PSA.068.011 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

68:12b.PSA.068.012 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

68:13b.PSA.068.013 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

68:14b.PSA.068.014 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

68:15b.PSA.068.015 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

68:16b.PSA.068.016 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

68:17b.PSA.068.017 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

68:18b.PSA.068.018 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

68:19b.PSA.068.019 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

68:20b.PSA.068.020 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

68:21b.PSA.068.021 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

68:22b.PSA.068.022 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

68:23b.PSA.068.023 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

68:24b.PSA.068.024 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

68:25b.PSA.068.025 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

68:26b.PSA.068.026 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

68:27b.PSA.068.027 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

68:28b.PSA.068.028 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

68:29b.PSA.068.029 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

68:30b.PSA.068.030 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

68:31b.PSA.068.031 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

68:32b.PSA.068.032 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

68:33b.PSA.068.033 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

68:34b.PSA.068.034 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

68:35b.PSA.068.035 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

69

69:1b.PSA.069.001 Til Korherren. Al-shoshannim. Af David Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

69:2b.PSA.069.002 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

69:3b.PSA.069.003 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

69:4b.PSA.069.004 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

69:5b.PSA.069.005 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

69:6b.PSA.069.006 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

69:7b.PSA.069.007 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

69:8b.PSA.069.008 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

69:9b.PSA.069.009 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

69:10b.PSA.069.010 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

69:11b.PSA.069.011 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

69:12b.PSA.069.012 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

69:13b.PSA.069.013 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

69:14b.PSA.069.014 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

69:15b.PSA.069.015 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

69:16b.PSA.069.016 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

69:17b.PSA.069.017 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

69:18b.PSA.069.018 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

69:19b.PSA.069.019 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

69:20b.PSA.069.020 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

69:21b.PSA.069.021 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

69:22b.PSA.069.022 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

69:23b.PSA.069.023 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

69:24b.PSA.069.024 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

69:25b.PSA.069.025 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

69:26b.PSA.069.026 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

69:27b.PSA.069.027 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

69:28b.PSA.069.028 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

69:29b.PSA.069.029 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

69:30b.PSA.069.030 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

69:31b.PSA.069.031 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

69:32b.PSA.069.032 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

69:33b.PSA.069.033 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

69:34b.PSA.069.034 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

69:35b.PSA.069.035 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

69:36b.PSA.069.036 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

70

70:1b.PSA.070.001 Til Korherren. Af David. Le-hazkir Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

70:2b.PSA.070.002 Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

70:3b.PSA.070.003 lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

70:4b.PSA.070.004 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"

70:5b.PSA.070.005 Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!

71

71:1b.PSA.071.001 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

71:2b.PSA.071.002 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

71:3b.PSA.071.003 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

71:4b.PSA.071.004 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

71:5b.PSA.071.005 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

71:6b.PSA.071.006 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

71:7b.PSA.071.007 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

71:8b.PSA.071.008 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

71:9b.PSA.071.009 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

71:10b.PSA.071.010 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

71:11b.PSA.071.011 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

71:12b.PSA.071.012 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

71:13b.PSA.071.013 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

71:14b.PSA.071.014 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

71:15b.PSA.071.015 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

71:16b.PSA.071.016 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

71:17b.PSA.071.017 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

71:18b.PSA.071.018 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

71:19b.PSA.071.019 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

71:20b.PSA.071.020 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

71:21b.PSA.071.021 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

71:22b.PSA.071.022 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

71:23b.PSA.071.023 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

71:24b.PSA.071.024 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

72

72:1b.PSA.072.001 Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

72:2b.PSA.072.002 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

72:3b.PSA.072.003 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

72:4b.PSA.072.004 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.

72:5b.PSA.072.005 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

72:6b.PSA.072.006 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

72:7b.PSA.072.007 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

72:8b.PSA.072.008 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

72:9b.PSA.072.009 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

72:10b.PSA.072.010 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

72:11b.PSA.072.011 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

72:12b.PSA.072.012 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

72:13b.PSA.072.013 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

72:14b.PSA.072.014 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

72:15b.PSA.072.015 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

72:16b.PSA.072.016 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

72:17b.PSA.072.017 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

72:18b.PSA.072.018 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,

72:19b.PSA.072.019 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

72:20b.PSA.072.020 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.

73

73:1b.PSA.073.001 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

73:2b.PSA.073.002 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

73:3b.PSA.073.003 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

73:4b.PSA.073.004 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

73:5b.PSA.073.005 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

73:6b.PSA.073.006 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

73:7b.PSA.073.007 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

73:8b.PSA.073.008 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

73:9b.PSA.073.009 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

73:10b.PSA.073.010 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

73:11b.PSA.073.011 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

73:12b.PSA.073.012 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

73:13b.PSA.073.013 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

73:14b.PSA.073.014 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

73:15b.PSA.073.015 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

73:16b.PSA.073.016 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

73:17b.PSA.073.017 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

73:18b.PSA.073.018 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

73:19b.PSA.073.019 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

73:20b.PSA.073.020 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

73:21b.PSA.073.021 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

73:22b.PSA.073.022 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

73:23b.PSA.073.023 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

73:24b.PSA.073.024 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

73:25b.PSA.073.025 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

73:26b.PSA.073.026 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

73:27b.PSA.073.027 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

73:28b.PSA.073.028 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

74

74:1b.PSA.074.001 Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

74:2b.PSA.074.002 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

74:3b.PSA.074.003 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

74:4b.PSA.074.004 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

74:5b.PSA.074.005 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

74:6b.PSA.074.006 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

74:7b.PSA.074.007 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

74:8b.PSA.074.008 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

74:9b.PSA.074.009 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

74:10b.PSA.074.010 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

74:11b.PSA.074.011 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

74:12b.PSA.074.012 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

74:13b.PSA.074.013 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

74:14b.PSA.074.014 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

74:15b.PSA.074.015 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

74:16b.PSA.074.016 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

74:17b.PSA.074.017 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

74:18b.PSA.074.018 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

74:19b.PSA.074.019 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

74:20b.PSA.074.020 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

74:21b.PSA.074.021 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

74:22b.PSA.074.022 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

74:23b.PSA.074.023 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

75

75:1b.PSA.075.001 Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

75:2b.PSA.075.002 "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

75:3b.PSA.075.003 vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

75:4b.PSA.075.004 Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

75:5b.PSA.075.005 løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"

75:6b.PSA.075.006 Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

75:7b.PSA.075.007 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.

75:8b.PSA.075.008 Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

75:9b.PSA.075.009 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;

75:10b.PSA.075.010 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

76

76:1b.PSA.076.001 Til Korherren. Til Strengespil. Salme af Asaf. En Sang Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,

76:2b.PSA.076.002 i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion.

76:3b.PSA.076.003 Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela.

76:4b.PSA.076.004 Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge.

76:5b.PSA.076.005 De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper.

76:6b.PSA.076.006 Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

76:7b.PSA.076.007 Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?

76:8b.PSA.076.008 Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,

76:9b.PSA.076.009 da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.

76:10b.PSA.076.010 Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.

76:11b.PSA.076.011 Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.

76:12b.PSA.076.012 Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

77

77:1b.PSA.077.001 Til Korherren.Efter Jedutun. Salme af Asaf Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

77:2b.PSA.077.002 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

77:3b.PSA.077.003 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.

77:4b.PSA.077.004 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

77:5b.PSA.077.005 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

77:6b.PSA.077.006 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

77:7b.PSA.077.007 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

77:8b.PSA.077.008 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

77:9b.PSA.077.009 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

77:10b.PSA.077.010 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

77:11b.PSA.077.011 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

77:12b.PSA.077.012 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

77:13b.PSA.077.013 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

77:14b.PSA.077.014 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

77:15b.PSA.077.015 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.

77:16b.PSA.077.016 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

77:17b.PSA.077.017 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

77:18b.PSA.077.018 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

77:19b.PSA.077.019 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

77:20b.PSA.077.020 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

78

78:1b.PSA.078.001 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

78:2b.PSA.078.002 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

78:3b.PSA.078.003 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

78:4b.PSA.078.004 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

78:5b.PSA.078.005 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

78:6b.PSA.078.006 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

78:7b.PSA.078.007 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

78:8b.PSA.078.008 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

78:9b.PSA.078.009 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

78:10b.PSA.078.010 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

78:11b.PSA.078.011 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

78:12b.PSA.078.012 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

78:13b.PSA.078.013 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

78:14b.PSA.078.014 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

78:15b.PSA.078.015 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

78:16b.PSA.078.016 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

78:17b.PSA.078.017 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

78:18b.PSA.078.018 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

78:19b.PSA.078.019 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

78:20b.PSA.078.020 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

78:21b.PSA.078.021 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

78:22b.PSA.078.022 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

78:23b.PSA.078.023 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

78:24b.PSA.078.024 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

78:25b.PSA.078.025 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

78:26b.PSA.078.026 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

78:27b.PSA.078.027 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

78:28b.PSA.078.028 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

78:29b.PSA.078.029 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

78:30b.PSA.078.030 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

78:31b.PSA.078.031 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

78:32b.PSA.078.032 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

78:33b.PSA.078.033 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

78:34b.PSA.078.034 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

78:35b.PSA.078.035 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

78:36b.PSA.078.036 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

78:37b.PSA.078.037 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

78:38b.PSA.078.038 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

78:39b.PSA.078.039 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

78:40b.PSA.078.040 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

78:41b.PSA.078.041 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

78:42b.PSA.078.042 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

78:43b.PSA.078.043 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

78:44b.PSA.078.044 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

78:45b.PSA.078.045 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

78:46b.PSA.078.046 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

78:47b.PSA.078.047 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

78:48b.PSA.078.048 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

78:49b.PSA.078.049 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

78:50b.PSA.078.050 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

78:51b.PSA.078.051 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

78:52b.PSA.078.052 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

78:53b.PSA.078.053 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

78:54b.PSA.078.054 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

78:55b.PSA.078.055 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

78:56b.PSA.078.056 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

78:57b.PSA.078.057 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

78:58b.PSA.078.058 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

78:59b.PSA.078.059 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

78:60b.PSA.078.060 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

78:61b.PSA.078.061 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

78:62b.PSA.078.062 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

78:63b.PSA.078.063 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

78:64b.PSA.078.064 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

78:65b.PSA.078.065 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

78:66b.PSA.078.066 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

78:67b.PSA.078.067 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

78:68b.PSA.078.068 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

78:69b.PSA.078.069 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

78:70b.PSA.078.070 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

78:71b.PSA.078.071 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

78:72b.PSA.078.072 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.

79

79:1b.PSA.079.001 Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

79:2b.PSA.079.002 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

79:3b.PSA.079.003 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

79:4b.PSA.079.004 vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.

79:5b.PSA.079.005 Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

79:6b.PSA.079.006 Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;

79:7b.PSA.079.007 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

79:8b.PSA.079.008 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,

79:9b.PSA.079.009 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

79:10b.PSA.079.010 Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

79:11b.PSA.079.011 Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

79:12b.PSA.079.012 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!

79:13b.PSA.079.013 Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!

80

80:1b.PSA.080.001 Til Korherren. El-shoshannim-edut. Salme af Asaf Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,

80:2b.PSA.080.002 for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

80:3b.PSA.080.003 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

80:4b.PSA.080.004 HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?

80:5b.PSA.080.005 Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

80:6b.PSA.080.006 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.

80:7b.PSA.080.007 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

80:8b.PSA.080.008 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;

80:9b.PSA.080.009 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;

80:10b.PSA.080.010 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;

80:11b.PSA.080.011 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.

80:12b.PSA.080.012 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?

80:13b.PSA.080.013 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

80:14b.PSA.080.014 Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,

80:15b.PSA.080.015 for Skuddet, din højre planted!

80:16b.PSA.080.016 Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!

80:17b.PSA.080.017 Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!

80:18b.PSA.080.018 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

80:19b.PSA.080.019 HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

81

81:1b.PSA.081.001 Til Korherren. Al-ha-gittit. Af Asaf Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

81:2b.PSA.081.002 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

81:3b.PSA.081.003 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

81:4b.PSA.081.004 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

81:5b.PSA.081.005 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

81:6b.PSA.081.006 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

81:7b.PSA.081.007 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

81:8b.PSA.081.008 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

81:9b.PSA.081.009 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

81:10b.PSA.081.010 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

81:11b.PSA.081.011 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

81:12b.PSA.081.012 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

81:13b.PSA.081.013 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

81:14b.PSA.081.014 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

81:15b.PSA.081.015 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

81:16b.PSA.081.016 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

82

82:1b.PSA.082.001 Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom

82:2b.PSA.082.002 "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela.

82:3b.PSA.082.003 Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;

82:4b.PSA.082.004 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

82:5b.PSA.082.005 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.

82:6b.PSA.082.006 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

82:7b.PSA.082.007 dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"

82:8b.PSA.082.008 Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!

83

83:1b.PSA.083.001 En Sang. Salme af Asaf Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

83:2b.PSA.083.002 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

83:3b.PSA.083.003 oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

83:4b.PSA.083.004 "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

83:5b.PSA.083.005 Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,

83:6b.PSA.083.006 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,

83:7b.PSA.083.007 Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;

83:8b.PSA.083.008 også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

83:9b.PSA.083.009 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

83:10b.PSA.083.010 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!

83:11b.PSA.083.011 Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

83:12b.PSA.083.012 fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."

83:13b.PSA.083.013 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.

83:14b.PSA.083.014 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,

83:15b.PSA.083.015 så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

83:16b.PSA.083.016 fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;

83:17b.PSA.083.017 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde

83:18b.PSA.083.018 Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!

84

84:1b.PSA.084.001 Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af Kora-Sønnerne Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!

84:2b.PSA.084.002 Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

84:3b.PSA.084.003 Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

84:4b.PSA.084.004 Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.

84:5b.PSA.084.005 Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!

84:6b.PSA.084.006 Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.

84:7b.PSA.084.007 Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.

84:8b.PSA.084.008 Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.

84:9b.PSA.084.009 Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!

84:10b.PSA.084.010 Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.

84:11b.PSA.084.011 Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.

84:12b.PSA.084.012 Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig!

85

85:1b.PSA.085.001 Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

85:2b.PSA.085.002 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.

85:3b.PSA.085.003 Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.

85:4b.PSA.085.004 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

85:5b.PSA.085.005 Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

85:6b.PSA.085.006 Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

85:7b.PSA.085.007 Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!

85:8b.PSA.085.008 Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

85:9b.PSA.085.009 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;

85:10b.PSA.085.010 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;

85:11b.PSA.085.011 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.

85:12b.PSA.085.012 Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;

85:13b.PSA.085.013 Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.

86

86:1b.PSA.086.001 Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

86:2b.PSA.086.002 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

86:3b.PSA.086.003 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

86:4b.PSA.086.004 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

86:5b.PSA.086.005 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

86:6b.PSA.086.006 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

86:7b.PSA.086.007 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

86:8b.PSA.086.008 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

86:9b.PSA.086.009 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

86:10b.PSA.086.010 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

86:11b.PSA.086.011 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

86:12b.PSA.086.012 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

86:13b.PSA.086.013 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

86:14b.PSA.086.014 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

86:15b.PSA.086.015 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

86:16b.PSA.086.016 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

86:17b.PSA.086.017 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

87

87:1b.PSA.087.001 Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,

87:2b.PSA.087.002 Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.

87:3b.PSA.087.003 Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.

87:4b.PSA.087.004 Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.

87:5b.PSA.087.005 Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.

87:6b.PSA.087.006 HERREN tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. - Sela.

87:7b.PSA.087.007 Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"

88

88:1b.PSA.088.001 En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

88:2b.PSA.088.002 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

88:3b.PSA.088.003 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

88:4b.PSA.088.004 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

88:5b.PSA.088.005 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

88:6b.PSA.088.006 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

88:7b.PSA.088.007 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

88:8b.PSA.088.008 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

88:9b.PSA.088.009 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

88:10b.PSA.088.010 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

88:11b.PSA.088.011 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

88:12b.PSA.088.012 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

88:13b.PSA.088.013 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

88:14b.PSA.088.014 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

88:15b.PSA.088.015 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

88:16b.PSA.088.016 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

88:17b.PSA.088.017 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

88:18b.PSA.088.018 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

89

89:1b.PSA.089.001 Maskil af Ezraitten Etan Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

89:2b.PSA.089.002 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

89:3b.PSA.089.003 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

89:4b.PSA.089.004 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

89:5b.PSA.089.005 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

89:6b.PSA.089.006 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

89:7b.PSA.089.007 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

89:8b.PSA.089.008 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

89:9b.PSA.089.009 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

89:10b.PSA.089.010 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

89:11b.PSA.089.011 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

89:12b.PSA.089.012 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

89:13b.PSA.089.013 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

89:14b.PSA.089.014 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

89:15b.PSA.089.015 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

89:16b.PSA.089.016 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

89:17b.PSA.089.017 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

89:18b.PSA.089.018 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

89:19b.PSA.089.019 Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

89:20b.PSA.089.020 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

89:21b.PSA.089.021 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

89:22b.PSA.089.022 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

89:23b.PSA.089.023 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

89:24b.PSA.089.024 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

89:25b.PSA.089.025 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

89:26b.PSA.089.026 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

89:27b.PSA.089.027 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

89:28b.PSA.089.028 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

89:29b.PSA.089.029 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

89:30b.PSA.089.030 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

89:31b.PSA.089.031 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

89:32b.PSA.089.032 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

89:33b.PSA.089.033 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

89:34b.PSA.089.034 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

89:35b.PSA.089.035 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

89:36b.PSA.089.036 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

89:37b.PSA.089.037 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

89:38b.PSA.089.038 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

89:39b.PSA.089.039 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

89:40b.PSA.089.040 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

89:41b.PSA.089.041 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

89:42b.PSA.089.042 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

89:43b.PSA.089.043 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

89:44b.PSA.089.044 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

89:45b.PSA.089.045 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

89:46b.PSA.089.046 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

89:47b.PSA.089.047 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

89:48b.PSA.089.048 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

89:49b.PSA.089.049 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

89:50b.PSA.089.050 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

89:51b.PSA.089.051 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

89:52b.PSA.089.052 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!

90

90:1b.PSA.090.001 Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

90:2b.PSA.090.002 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

90:3b.PSA.090.003 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

90:4b.PSA.090.004 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

90:5b.PSA.090.005 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

90:6b.PSA.090.006 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

90:7b.PSA.090.007 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

90:8b.PSA.090.008 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

90:9b.PSA.090.009 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

90:10b.PSA.090.010 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

90:11b.PSA.090.011 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

90:12b.PSA.090.012 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

90:13b.PSA.090.013 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

90:14b.PSA.090.014 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

90:15b.PSA.090.015 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

90:16b.PSA.090.016 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

90:17b.PSA.090.017 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

91

91:1b.PSA.091.001 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

91:2b.PSA.091.002 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

91:3b.PSA.091.003 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

91:4b.PSA.091.004 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

91:5b.PSA.091.005 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

91:6b.PSA.091.006 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

91:7b.PSA.091.007 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

91:8b.PSA.091.008 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

91:9b.PSA.091.009 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

91:10b.PSA.091.010 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

91:11b.PSA.091.011 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

91:12b.PSA.091.012 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

91:13b.PSA.091.013 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

91:14b.PSA.091.014 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

91:15b.PSA.091.015 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

91:16b.PSA.091.016 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

92

92:1b.PSA.092.001 En Salme. En Sang på Sabbatsdagen Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

92:2b.PSA.092.002 ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

92:3b.PSA.092.003 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

92:4b.PSA.092.004 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

92:5b.PSA.092.005 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

92:6b.PSA.092.006 Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

92:7b.PSA.092.007 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

92:8b.PSA.092.008 men du er ophøjet for evigt, HERRE.

92:9b.PSA.092.009 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

92:10b.PSA.092.010 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

92:11b.PSA.092.011 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

92:12b.PSA.092.012 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

92:13b.PSA.092.013 plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

92:14b.PSA.092.014 selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

92:15b.PSA.092.015 for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

93

93:1b.PSA.093.001 HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

93:2b.PSA.093.002 Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du!

93:3b.PSA.093.003 Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag.

93:4b.PSA.093.004 Fremfor vældige Vandes Drøn, fremfor Havets Brændinger er HERREN herlig i det høje!

93:5b.PSA.093.005 Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer!

94

94:1b.PSA.094.001 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

94:2b.PSA.094.002 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

94:3b.PSA.094.003 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

94:4b.PSA.094.004 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

94:5b.PSA.094.005 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

94:6b.PSA.094.006 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

94:7b.PSA.094.007 de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

94:8b.PSA.094.008 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

94:9b.PSA.094.009 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

94:10b.PSA.094.010 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

94:11b.PSA.094.011 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

94:12b.PSA.094.012 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

94:13b.PSA.094.013 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

94:14b.PSA.094.014 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

94:15b.PSA.094.015 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

94:16b.PSA.094.016 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

94:17b.PSA.094.017 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

94:18b.PSA.094.018 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

94:19b.PSA.094.019 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

94:20b.PSA.094.020 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

94:21b.PSA.094.021 Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

94:22b.PSA.094.022 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

94:23b.PSA.094.023 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

95

95:1b.PSA.095.001 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

95:2b.PSA.095.002 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

95:3b.PSA.095.003 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

95:4b.PSA.095.004 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

95:5b.PSA.095.005 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

95:6b.PSA.095.006 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

95:7b.PSA.095.007 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

95:8b.PSA.095.008 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

95:9b.PSA.095.009 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

95:10b.PSA.095.010 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

95:11b.PSA.095.011 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

96

96:1b.PSA.096.001 Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,

96:2b.PSA.096.002 syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,

96:3b.PSA.096.003 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

96:4b.PSA.096.004 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

96:5b.PSA.096.005 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

96:6b.PSA.096.006 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.

96:7b.PSA.096.007 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

96:8b.PSA.096.008 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,

96:9b.PSA.096.009 tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!

96:10b.PSA.096.010 Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

96:11b.PSA.096.011 Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,

96:12b.PSA.096.012 Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

96:13b.PSA.096.013 for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

97

97:1b.PSA.097.001 HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!

97:2b.PSA.097.002 Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;

97:3b.PSA.097.003 Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.

97:4b.PSA.097.004 Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;

97:5b.PSA.097.005 Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;

97:6b.PSA.097.006 Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.

97:7b.PSA.097.007 Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.

97:8b.PSA.097.008 Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

97:9b.PSA.097.009 Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

97:10b.PSA.097.010 I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;

97:11b.PSA.097.011 over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.

97:12b.PSA.097.012 I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!

98

98:1b.PSA.098.001 Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm.

98:2b.PSA.098.002 Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne;

98:3b.PSA.098.003 han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

98:4b.PSA.098.004 Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;

98:5b.PSA.098.005 lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,

98:6b.PSA.098.006 råb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!

98:7b.PSA.098.007 Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,

98:8b.PSA.098.008 Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe

98:9b.PSA.098.009 for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!

99

99:1b.PSA.099.001 HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!

99:2b.PSA.099.002 Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag;

99:3b.PSA.099.003 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!

99:4b.PSA.099.004 Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.

99:5b.PSA.099.005 Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!

99:6b.PSA.099.006 Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;

99:7b.PSA.099.007 i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;

99:8b.PSA.099.008 HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.

99:9b.PSA.099.009 Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud!

100

100:1b.PSA.100.001 Råb af Fryd for HERREN, al jorden,

100:2b.PSA.100.002 tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!

100:3b.PSA.100.003 Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

100:4b.PSA.100.004 Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn!

100:5b.PSA.100.005 Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed!

101

101:1b.PSA.101.001 Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.

101:2b.PSA.101.002 Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

101:3b.PSA.101.003 på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;

101:4b.PSA.101.004 det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

101:5b.PSA.101.005 den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.

101:6b.PSA.101.006 Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

101:7b.PSA.101.007 ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.

101:8b.PSA.101.008 Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By.

102

102:1b.PSA.102.001 En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

102:2b.PSA.102.002 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

102:3b.PSA.102.003 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

102:4b.PSA.102.004 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

102:5b.PSA.102.005 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

102:6b.PSA.102.006 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

102:7b.PSA.102.007 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

102:8b.PSA.102.008 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

102:9b.PSA.102.009 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

102:10b.PSA.102.010 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

102:11b.PSA.102.011 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

102:12b.PSA.102.012 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

102:13b.PSA.102.013 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

102:14b.PSA.102.014 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

102:15b.PSA.102.015 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

102:16b.PSA.102.016 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

102:17b.PSA.102.017 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

102:18b.PSA.102.018 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

102:19b.PSA.102.019 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

102:20b.PSA.102.020 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

102:21b.PSA.102.021 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

102:22b.PSA.102.022 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

102:23b.PSA.102.023 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

102:24b.PSA.102.024 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

102:25b.PSA.102.025 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

102:26b.PSA.102.026 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

102:27b.PSA.102.027 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

102:28b.PSA.102.028 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

103

103:1b.PSA.103.001 Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

103:2b.PSA.103.002 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

103:3b.PSA.103.003 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

103:4b.PSA.103.004 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

103:5b.PSA.103.005 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

103:6b.PSA.103.006 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

103:7b.PSA.103.007 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

103:8b.PSA.103.008 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

103:9b.PSA.103.009 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

103:10b.PSA.103.010 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

103:11b.PSA.103.011 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

103:12b.PSA.103.012 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

103:13b.PSA.103.013 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

103:14b.PSA.103.014 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

103:15b.PSA.103.015 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

103:16b.PSA.103.016 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

103:17b.PSA.103.017 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

103:18b.PSA.103.018 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

103:19b.PSA.103.019 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

103:20b.PSA.103.020 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

103:21b.PSA.103.021 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

103:22b.PSA.103.022 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

104

104:1b.PSA.104.001 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

104:2b.PSA.104.002 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

104:3b.PSA.104.003 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

104:4b.PSA.104.004 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

104:5b.PSA.104.005 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

104:6b.PSA.104.006 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

104:7b.PSA.104.007 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

104:8b.PSA.104.008 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

104:9b.PSA.104.009 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

104:10b.PSA.104.010 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

104:11b.PSA.104.011 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

104:12b.PSA.104.012 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

104:13b.PSA.104.013 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

104:14b.PSA.104.014 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

104:15b.PSA.104.015 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

104:16b.PSA.104.016 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

104:17b.PSA.104.017 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

104:18b.PSA.104.018 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

104:19b.PSA.104.019 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

104:20b.PSA.104.020 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

104:21b.PSA.104.021 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

104:22b.PSA.104.022 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

104:23b.PSA.104.023 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

104:24b.PSA.104.024 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

104:25b.PSA.104.025 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

104:26b.PSA.104.026 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

104:27b.PSA.104.027 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

104:28b.PSA.104.028 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

104:29b.PSA.104.029 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

104:30b.PSA.104.030 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

104:31b.PSA.104.031 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

104:32b.PSA.104.032 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

104:33b.PSA.104.033 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

104:34b.PSA.104.034 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

104:35b.PSA.104.035 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

105

105:1b.PSA.105.001 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

105:2b.PSA.105.002 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

105:3b.PSA.105.003 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

105:4b.PSA.105.004 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

105:5b.PSA.105.005 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

105:6b.PSA.105.006 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

105:7b.PSA.105.007 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

105:8b.PSA.105.008 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

105:9b.PSA.105.009 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

105:10b.PSA.105.010 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

105:11b.PSA.105.011 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

105:12b.PSA.105.012 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

105:13b.PSA.105.013 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

105:14b.PSA.105.014 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

105:15b.PSA.105.015 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

105:16b.PSA.105.016 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

105:17b.PSA.105.017 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

105:18b.PSA.105.018 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

105:19b.PSA.105.019 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

105:20b.PSA.105.020 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

105:21b.PSA.105.021 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

105:22b.PSA.105.022 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

105:23b.PSA.105.023 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

105:24b.PSA.105.024 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

105:25b.PSA.105.025 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

105:26b.PSA.105.026 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

105:27b.PSA.105.027 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

105:28b.PSA.105.028 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

105:29b.PSA.105.029 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

105:30b.PSA.105.030 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

105:31b.PSA.105.031 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

105:32b.PSA.105.032 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

105:33b.PSA.105.033 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

105:34b.PSA.105.034 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

105:35b.PSA.105.035 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

105:36b.PSA.105.036 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

105:37b.PSA.105.037 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

105:38b.PSA.105.038 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

105:39b.PSA.105.039 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

105:40b.PSA.105.040 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

105:41b.PSA.105.041 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

105:42b.PSA.105.042 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

105:43b.PSA.105.043 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

105:44b.PSA.105.044 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

105:45b.PSA.105.045 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love.

106

106:1b.PSA.106.001 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

106:2b.PSA.106.002 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

106:3b.PSA.106.003 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

106:4b.PSA.106.004 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

106:5b.PSA.106.005 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

106:6b.PSA.106.006 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

106:7b.PSA.106.007 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

106:8b.PSA.106.008 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

106:9b.PSA.106.009 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

106:10b.PSA.106.010 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

106:11b.PSA.106.011 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

106:12b.PSA.106.012 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

106:13b.PSA.106.013 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

106:14b.PSA.106.014 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

106:15b.PSA.106.015 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

106:16b.PSA.106.016 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

106:17b.PSA.106.017 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

106:18b.PSA.106.018 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

106:19b.PSA.106.019 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

106:20b.PSA.106.020 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

106:21b.PSA.106.021 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

106:22b.PSA.106.022 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

106:23b.PSA.106.023 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

106:24b.PSA.106.024 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

106:25b.PSA.106.025 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

106:26b.PSA.106.026 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

106:27b.PSA.106.027 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

106:28b.PSA.106.028 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

106:29b.PSA.106.029 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

106:30b.PSA.106.030 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

106:31b.PSA.106.031 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

106:32b.PSA.106.032 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

106:33b.PSA.106.033 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

106:34b.PSA.106.034 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

106:35b.PSA.106.035 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

106:36b.PSA.106.036 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

106:37b.PSA.106.037 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

106:38b.PSA.106.038 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

106:39b.PSA.106.039 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

106:40b.PSA.106.040 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

106:41b.PSA.106.041 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

106:42b.PSA.106.042 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

106:43b.PSA.106.043 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

106:44b.PSA.106.044 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

106:45b.PSA.106.045 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

106:46b.PSA.106.046 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

106:47b.PSA.106.047 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

106:48b.PSA.106.048 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

107

107:1b.PSA.107.001 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

107:2b.PSA.107.002 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

107:3b.PSA.107.003 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

107:4b.PSA.107.004 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

107:5b.PSA.107.005 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

107:6b.PSA.107.006 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

107:7b.PSA.107.007 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

107:8b.PSA.107.008 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:9b.PSA.107.009 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

107:10b.PSA.107.010 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

107:11b.PSA.107.011 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

107:12b.PSA.107.012 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

107:13b.PSA.107.013 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:14b.PSA.107.014 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

107:15b.PSA.107.015 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:16b.PSA.107.016 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

107:17b.PSA.107.017 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

107:18b.PSA.107.018 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

107:19b.PSA.107.019 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:20b.PSA.107.020 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

107:21b.PSA.107.021 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

107:22b.PSA.107.022 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

107:23b.PSA.107.023 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

107:24b.PSA.107.024 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

107:25b.PSA.107.025 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

107:26b.PSA.107.026 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

107:27b.PSA.107.027 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

107:28b.PSA.107.028 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:29b.PSA.107.029 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

107:30b.PSA.107.030 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

107:31b.PSA.107.031 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

107:32b.PSA.107.032 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

107:33b.PSA.107.033 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

107:34b.PSA.107.034 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

107:35b.PSA.107.035 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

107:36b.PSA.107.036 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

107:37b.PSA.107.037 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

107:38b.PSA.107.038 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

107:39b.PSA.107.039 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

107:40b.PSA.107.040 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

107:41b.PSA.107.041 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

107:42b.PSA.107.042 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

107:43b.PSA.107.043 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

108

108:1b.PSA.108.001 En Sang. Salme af David Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

108:2b.PSA.108.002 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

108:3b.PSA.108.003 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

108:4b.PSA.108.004 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

108:5b.PSA.108.005 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

108:6b.PSA.108.006 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

108:7b.PSA.108.007 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

108:8b.PSA.108.008 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

108:9b.PSA.108.009 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

108:10b.PSA.108.010 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

108:11b.PSA.108.011 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

108:12b.PSA.108.012 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

108:13b.PSA.108.013 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

109

109:1b.PSA.109.001 Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

109:2b.PSA.109.002 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

109:3b.PSA.109.003 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

109:4b.PSA.109.004 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

109:5b.PSA.109.005 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

109:6b.PSA.109.006 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

109:7b.PSA.109.007 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

109:8b.PSA.109.008 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

109:9b.PSA.109.009 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

109:10b.PSA.109.010 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

109:11b.PSA.109.011 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

109:12b.PSA.109.012 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

109:13b.PSA.109.013 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

109:14b.PSA.109.014 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

109:15b.PSA.109.015 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

109:16b.PSA.109.016 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

109:17b.PSA.109.017 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

109:18b.PSA.109.018 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

109:19b.PSA.109.019 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

109:20b.PSA.109.020 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

109:21b.PSA.109.021 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

109:22b.PSA.109.022 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

109:23b.PSA.109.023 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

109:24b.PSA.109.024 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

109:25b.PSA.109.025 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

109:26b.PSA.109.026 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

109:27b.PSA.109.027 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

109:28b.PSA.109.028 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

109:29b.PSA.109.029 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

109:30b.PSA.109.030 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

109:31b.PSA.109.031 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

110

110:1b.PSA.110.001 HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

110:2b.PSA.110.002 Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

110:3b.PSA.110.003 Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.

110:4b.PSA.110.004 HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."

110:5b.PSA.110.005 Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,

110:6b.PSA.110.006 blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.

110:7b.PSA.110.007 Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.

111

111:1b.PSA.111.001 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!

111:2b.PSA.111.002 Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.

111:3b.PSA.111.003 Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.

111:4b.PSA.111.004 Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.

111:5b.PSA.111.005 Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.

111:6b.PSA.111.006 Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.

111:7b.PSA.111.007 Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;

111:8b.PSA.111.008 de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.

111:9b.PSA.111.009 Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt.

111:10b.PSA.111.010 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!

112

112:1b.PSA.112.001 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

112:2b.PSA.112.002 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

112:3b.PSA.112.003 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

112:4b.PSA.112.004 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

112:5b.PSA.112.005 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

112:6b.PSA.112.006 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

112:7b.PSA.112.007 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

112:8b.PSA.112.008 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

112:9b.PSA.112.009 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

112:10b.PSA.112.010 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

113

113:1b.PSA.113.001 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!

113:2b.PSA.113.002 Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

113:3b.PSA.113.003 fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

113:4b.PSA.113.004 Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

113:5b.PSA.113.005 Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

113:6b.PSA.113.006 og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

113:7b.PSA.113.007 som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

113:8b.PSA.113.008 og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

113:9b.PSA.113.009 han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

114

114:1b.PSA.114.001 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

114:2b.PSA.114.002 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.

114:3b.PSA.114.003 Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,

114:4b.PSA.114.004 Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.

114:5b.PSA.114.005 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,

114:6b.PSA.114.006 hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?

114:7b.PSA.114.007 Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,

114:8b.PSA.114.008 han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!

115

115:1b.PSA.115.001 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!

115:2b.PSA.115.002 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"

115:3b.PSA.115.003 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

115:4b.PSA.115.004 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

115:5b.PSA.115.005 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

115:6b.PSA.115.006 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

115:7b.PSA.115.007 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.

115:8b.PSA.115.008 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

115:9b.PSA.115.009 Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

115:10b.PSA.115.010 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

115:11b.PSA.115.011 de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.

115:12b.PSA.115.012 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,

115:13b.PSA.115.013 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

115:14b.PSA.115.014 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;

115:15b.PSA.115.015 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.

115:16b.PSA.115.016 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

115:17b.PSA.115.017 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

115:18b.PSA.115.018 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

116

116:1b.PSA.116.001 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

116:2b.PSA.116.002 ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

116:3b.PSA.116.003 Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

116:4b.PSA.116.004 Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

116:5b.PSA.116.005 Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

116:6b.PSA.116.006 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

116:7b.PSA.116.007 Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

116:8b.PSA.116.008 Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

116:9b.PSA.116.009 Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

116:10b.PSA.116.010 jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

116:11b.PSA.116.011 sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

116:12b.PSA.116.012 Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

116:13b.PSA.116.013 Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

116:14b.PSA.116.014 Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

116:15b.PSA.116.015 Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

116:16b.PSA.116.016 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

116:17b.PSA.116.017 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

116:18b.PSA.116.018 mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

116:19b.PSA.116.019 i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!

117

117:1b.PSA.117.001 Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,

117:2b.PSA.117.002 thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig!

118

118:1b.PSA.118.001 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.

118:2b.PSA.118.002 Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"