1 Thessalonians (Danish)

1

1:1b.1TH.001.001 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nåde være med eder og Fred!

1:2b.1TH.001.002 Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i vore Bønner,

1:3b.1TH.001.003 idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders Åsyn,

1:4b.1TH.001.004 efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre,

1:5b.1TH.001.005 at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også i Kraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.

1:6b.1TH.001.006 Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligånd,

1:7b.1TH.001.007 så at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja;

1:8b.1TH.001.008 thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro på Gud kommen ud, så at vi ikke have nødig at tale derom.

1:9b.1TH.001.009 Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud

1:10b.1TH.001.010 og vente på hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.

2

2:1b.1TH.002.001 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;

2:2b.1TH.002.002 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.

2:3b.1TH.002.003 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;

2:4b.1TH.002.004 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.

2:5b.1TH.002.005 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;

2:6b.1TH.002.006 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.

2:7b.1TH.002.007 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,

2:8b.1TH.002.008 således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.

2:9b.1TH.002.009 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.

2:10b.1TH.002.010 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;

2:11b.1TH.002.011 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn

2:12b.1TH.002.012 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.

2:13b.1TH.002.013 Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.

2:14b.1TH.002.014 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,

2:15b.1TH.002.015 der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,

2:16b.1TH.002.016 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.

2:17b.1TH.002.017 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,

2:18b.1TH.002.018 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.

2:19b.1TH.002.019 Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?

2:20b.1TH.002.020 I ere jo vor Ære og Glæde.

3

3:1b.1TH.003.001 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,

3:2b.1TH.003.002 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders Tro,

3:3b.1TH.003.003 for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.

3:4b.1TH.003.004 Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som I vide.

3:5b.1TH.003.005 Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.

3:6b.1TH.003.006 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder:

3:7b.1TH.003.007 så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.

3:8b.1TH.003.008 Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren.

3:9b.1TH.003.009 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn,

3:10b.1TH.003.010 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se og råde Bod på eders Tros Mangler?

3:11b.1TH.003.011 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!

3:12b.1TH.003.012 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,

3:13b.1TH.003.013 så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!

4

4:1b.1TH.004.001 Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang.

4:2b.1TH.004.002 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.

4:3b.1TH.004.003 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;

4:4b.1TH.004.004 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,

4:5b.1TH.004.005 ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;

4:6b.1TH.004.006 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og vidnet for eder.

4:7b.1TH.004.007 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.

4:8b.1TH.004.008 Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.

4:9b.1TH.004.009 Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;

4:10b.1TH.004.010 det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang

4:11b.1TH.004.011 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder,

4:12b.1TH.004.012 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.

4:13b.1TH.004.013 Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Håb.

4:14b.1TH.004.014 Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud ligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham.

4:15b.1TH.004.015 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.

4:16b.1TH.004.016 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstå først;

4:17b.1TH.004.017 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så skulle vi altid være sammen med Herren.

4:18b.1TH.004.018 Så trøster hverandre med disse Ord!

5

5:1b.1TH.005.001 Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;

5:2b.1TH.005.002 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.

5:3b.1TH.005.003 Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.

5:4b.1TH.005.004 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.

5:5b.1TH.005.005 Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.

5:6b.1TH.005.006 Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og være ædrue!

5:7b.1TH.005.007 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.

5:8b.1TH.005.008 Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm!

5:9b.1TH.005.009 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,

5:10b.1TH.005.010 som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham.

5:11b.1TH.005.011 Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I også gøre.

5:12b.1TH.005.012 Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder,

5:13b.1TH.005.013 og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!

5:14b.1TH.005.014 Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle!

5:15b.1TH.005.015 Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, både imod hverandre og imod alle.

5:16b.1TH.005.016 Værer altid glade,

5:17b.1TH.005.017 beder uafladelig,

5:18b.1TH.005.018 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

5:19b.1TH.005.019 Udslukker ikke Ånden,

5:20b.1TH.005.020 ringeagter ikke Profetier,

5:21b.1TH.005.021 prøver alt, beholder det gode!

5:22b.1TH.005.022 Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!

5:23b.1TH.005.023 Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

5:24b.1TH.005.024 Trofast er han, som kaldte eder, han skal også gøre det.

5:25b.1TH.005.025 Brødre! beder for os!

5:26b.1TH.005.026 Hilser alle Brødrene med et helligt Kys!

5:27b.1TH.005.027 Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev må blive oplæst for alle de hellige Brødre.

5:28b.1TH.005.028 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!