Joel (Danish)

1

1:1b.JOE.001.001 Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.

1:2b.JOE.001.002 Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?

1:3b.JOE.001.003 I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt.

1:4b.JOE.001.004 Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.

1:5b.JOE.001.005 Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund.

1:6b.JOE.001.006 Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.

1:7b.JOE.001.007 Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.

1:8b.JOE.001.008 Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!

1:9b.JOE.001.009 Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne, HERRENs Tjenere sørger.

1:10b.JOE.001.010 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.

1:11b.JOE.001.011 Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;

1:12b.JOE.001.012 fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:

1:13b.JOE.001.013 Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus.

1:14b.JOE.001.014 Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til HERREN!

1:15b.JOE.001.015 Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.

1:16b.JOE.001.016 Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?

1:17b.JOE.001.017 Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.

1:18b.JOE.001.018 Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.

1:19b.JOE.001.019 Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;

1:20b.JOE.001.020 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.

2

2:1b.JOE.002.001 Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige Bjerg! Alle i landet skal bæve, thi HERRENs Dag, den kommer;

2:2b.JOE.002.002 ja, nær er Mulms og Mørkes Dag, Skyers og Tåges Dag. Et stort, et vældigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste Slægters År.

2:3b.JOE.002.003 Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet som Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort.

2:4b.JOE.002.004 At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;

2:5b.JOE.002.005 det lyder som raslende Vogne, når de hopper på Bjergenes Tinder, som knitrende Lue, der æder Strå, som en vældig Hær, der er rustet til Strid.

2:6b.JOE.002.006 Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser.

2:7b.JOE.002.007 Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen.

2:8b.JOE.002.008 De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen Sti. Trods Våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over Byen,

2:9b.JOE.002.009 stormer Mulen i Løb; i Husene trænger de ind, gennem Vinduer kommer de som Tyve.

2:10b.JOE.002.010 Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Måne sortner, Stjernerne mister deres Glans.

2:11b.JOE.002.011 Foran sin Stridsmagt løfter HERREN sin Røst, thi såre stor er hans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor er HERRENs Dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?

2:12b.JOE.002.012 Selv nu, så lyder det fra HERREN, vend om til mig af ganske Hjerte, med Faste og Gråd og Klage!

2:13b.JOE.002.013 Sønderriv Hjerterne, ej eders Klæder, vend om til HERREN eders Gud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på Miskundhed, han angrer det onde.

2:14b.JOE.002.014 Måske slår han om og angrer og levner Velsignelse efter sig, Afgrødeoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud.

2:15b.JOE.002.015 Stød i Horn på Zion, helliger Faste, udråb festlig Samling,

2:16b.JOE.002.016 kald Folket sammen, helliger et Stævne, lad de gamle samles, kald Børnene sammen, også dem, som dier Bryst; lad Brudgom gå ud af sit Kammer, Brud af sit Telt!

2:17b.JOE.002.017 Imellem Forhal og Alter skal Præsterne, HERRENs Tjenere, græde og sige: "HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til Skændsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene: Hvor er deres Gud?"

2:18b.JOE.002.018 Og HERREN blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk.

2:19b.JOE.002.019 Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most og Olie, så I kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til Skændsel iblandt Hedningerne.

2:20b.JOE.002.020 Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop ud i Havet i Øst og hans Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt; thi han udførte store Ting.

2:21b.JOE.002.021 Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi HERREN har udført store Ting.

2:22b.JOE.002.022 Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, og Træerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.

2:23b.JOE.002.023 Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær glade i HERREN eders Gud! Thi han giver eder Føde til Frelse, idet han sender eder Regn, Tidligregn og Sildigregn, som før.

2:24b.JOE.002.024 Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne løbe over med Most og Olie.

2:25b.JOE.002.025 Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen, Springeren, Æderen og Gnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder.

2:26b.JOE.002.026 I skal spise og mættes og love HERREN eders Guds Navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

2:27b.JOE.002.027 Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen anden er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

3

3:1b.JOE.003.001 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner;

3:2b.JOE.003.002 også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage.

3:3b.JOE.003.003 Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter.

3:4b.JOE.003.004 Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENs store og frygtelige Dag kommer.

3:5b.JOE.003.005 Men enhver, som påkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.

3:6b.JOE.003.006 Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

3:7b.JOE.003.007 samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,

3:8b.JOE.003.008 kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

3:9b.JOE.003.009 Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,

3:10b.JOE.003.010 I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge

3:11b.JOE.003.011 og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.

3:12b.JOE.003.012 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.

3:13b.JOE.003.013 Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HERREN har talet.

3:14b.JOE.003.014 Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op!

3:15b.JOE.003.015 Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: "Jeg er en Helt!"

3:16b.JOE.003.016 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HERRE!

3:17b.JOE.003.017 Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.

3:18b.JOE.003.018 Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.

3:19b.JOE.003.019 Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENs Dag i Opgørets Dal.

3:20b.JOE.003.020 Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.

3:21b.JOE.003.021 HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn.

3:22b.JOE.003.022 Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

3:23b.JOE.003.023 På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra HERRENs Hus og vande Akaciedalen.

3:24b.JOE.003.024 Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.

3:25b.JOE.003.025 Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt.

3:26b.JOE.003.026 Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor på Zion.